saa ustraffelige, vansmægte i Fængsel, indtil Had og Ondskab ska
efter, eller Loven forandres.
Jeg er, min Herre,
eders ydmyge Tiener,
Misargyrus.
agtet alle de Laster og Daarligheder, som denne nærværende Tid er
hengivet til, har den dog den Lykke at staae bedre anskrevet hos mig
end nogen af de foregaaende. Men det har altid været en Mode
fra Verdens Begyndelse, indtil denne Dag, at troe, at Menneskene have
tiltaget i Ugudelighed; og ueagtet alt hvad saavel Bibelen, som de verdslige
Historier fortælle os, ere vi stedse saa ydmyge og beholde denne Mening,
og at beklage denne nærværende Tiids forfærdelige Vanart. Men et phi¬
losophisk Øye kand see dybere ind i denne falske Ydmyghed, og blive vaer, at
den er ikke andet end Knurvorenhed og Misfornøyelse. Den rette og sande
Aarsag er denne, at den nærværende Tiid, ligesom vore Koner og vore an¬
dre Eendomme, er vor egen, og derfor kand vi ikke lide den.
Mange af mine Læsere vil mueligen indvende, at den Berømmelse, som
jeg legger paa den nærværende Tiid, sigter til at giøre Menneskene fornøye¬
de med sig selv og hvad de ere, i stedet for at opmuntre dem til at blive hvad
de burde være. Men det har altid været min Tanke (og jeg meener at den
er allmindeligen rigtig) at det er meere venteligt at berømme Menneskene til
at blive dydige, end ved Straf og Spotterie at drage dem fra Lasterne.
Det er en Regel i hver Mands Mund, at naar mand engang har tabt sit
gode Navn, da kand mand aldrig faae det igien; den derfor, som J giver
et ondt Navn, har liden eller ingen Opmuntring til at stræbe efter et got,
saasom hand veed, at naar hand engang har faaet en ond Carakter, da
kand ingen Forandring i hans Opførsel være mægtig til at forandre den.
Tvert imod, den Mand som J giver et got Navn, endskiønt hand har for¬
tient et ondt, vil finde i sin Handel og Omgang med Verden, hvad Fordeel
hand har af et got Navn, og ved denne Overbeviisning blive omhyggelig
for at fortiene det, og at være i Sandhed den gode Mand, som J har kaldet
ham. Folk maae, om dem behager, forkleine saadan en Persons Fortie¬
neste og Opførsel, og tilskrive den Egen=Kierlighed; de maae, om de vil,
legge dette til, (og jeg tillader dem det af mit gandske Hierte,) at alle Dyder
have deres Oprindelse af denne Passion; men om og dette er sandt, (end¬
