som lod mig vide, at den Mand, i hvis Hænder
jeg havde betroet mine
Midler, og som indtil denne Tiid havde gandske rigtigen betalt mig mine
Renter, havde spillet Bankerot, og var rømt ud af Riget.
Frue Mary havde ofte i hendes Venskabs Heede tilbudet mig For¬
æringer, og maae skee des øftere, efterdi jeg altid undskyldte mig for
at tage derimod. Huu havde undertiden sagt til mig, hvor gierne hun
vilde giøre mig noget got, som stod i hendes Magt. Men i disse Dage
havde jeg den ubeskrivelige Lyksalighed, at jeg ikke ønskte eller tragtede
efter meere end hvad min liden Formue kunde forskaffe mig; og jeg skiøn¬
nede i Sandhed paa, og var velsignet med den hierte følte Fornøyelse,
at jeg ikke stod under eller trængte til nogen. Tænk da, min Herre,
hvad jeg følte, da jeg fik det ovenmeldte Brev. Alt hvad jeg skal sige
eder angaaende hvad det udrettede, er, at jeg strax besluttede hvad jeg
vilde giøre. Jeg gik med Brevet i min Haand hen til Fruen; men for¬
end jeg gav hende det, sagde jeg til hende, at jeg havde aldrig tvilet
om hendes Venskabs Oprigtighed, og at jeg med en inderlig Erkiendt¬
lighed skiønnede paa den Godhed som hun begegnede mig med. Jeg
erindrede hende om de Foræringer, som hun havde tilbudet mig, og sag¬
de derhos, at saa længe jeg ikke trængte til hendes Bistand, holdt jeg
for at det var Urek at tage imod dem; men at den Tiid var nu kommet,
da hendes Venskab vilde, efter all Anseelse, blive min eneste Tilflugt;
at det vilde være ubilligt af mig at tvile om, at jeg ikke skulde nyde den;
og at det Brev, som jeg da gav hende, vilde fortælle hende alting og
spare mine Taare.
111.
Fruen læste det strax igiennem med meere Agtsomhed end Bevægelse;
men da hun havde givet mig det igien, omfaunede hun mig og forsik¬
krede mig med en beklagende Røst, at hvor stor min Ulykke end maatte
være, saa kunde hun dog ikke andet end føle nogen Fornøyelse i at tæn¬
ke, at det stod nu i hendes Magt at lætte og lindre den, ved at give
mig Beviser paa hendes uforanderlige Venskab; at hendes Huus, hen¬
des Bord, hendes Tienere skulde fremdeles og altid være mine; at vi
skulde aldrig skilles ad, saa længe vi levede, og at jeg skulde ikke føle
nogen
Aaaaa 2
