jeg har allerrede givet eder at forstaae, at Fruen har intet retskaf¬
sent Venskab enten til Mandfolk eller Fruentimmer. Hendes Bevaa¬
genhed er faldet paa de umælende Dyyr, for hvilke hun udviiser en u¬
troelig Ømhed og Kierlighed. J vilde tænke at hendes Abekat er hendes
ældste Søn, formedelst den Omsorg hun bærer for ham; og hun kunde
ikke være meere from imod hendes kiæreste Datter, end hun er imod hen¬
des Skiøde=Hund; hun har et virkeligt Venskab til hendes Papegøye;
og forleden Dag udviiste hun langt større Glæde over, at en høytelsket
Kat havde lykkeligen faaet Killinger, end hun havde glordt nogle Maa¬
neder tilforn over hendes Sønne=Søns Fødsel.
Det er mit Embede at pleve, opvarte og tiene disse hendes kiæreste
Favouriter. Jeg bliver ansvarlig for alle deres Forseelser; og dersom
nogen af dem er syg, da er det min skyld. Det var ved min Forsøm¬
melse at Morten slog Fruens fineste Thee=Stell i tu; og at jeg havde
forglemt at give Veny sin Middags Mad, var Aarsag til at det kiære
Creatur blev sygt. Naar Papen tier stille, da faaer jeg ofte skyld der¬
for, at jeg handler ilde med ham; og det blev iligemaade høyst ubilligen
lagt mig til Last, at to eller tre Katte=Killinger ere døde.
Jeg kommer nu til nogle Besværligheder af en anden Art, hvilke
jeg næsten skammer mig ved at tilstaae, men ere dog fornødne at for¬
tælles.
Fruen har, formedelst et Flod i hendes Øyne (jeg maae herhos sige,
at jeg laver alt hendes Øyen=Vand) tre Fonteneller, en paa hver Arm,
og en paa hendes Ryg. Nu hændte det sig, at hendes egen Pige en Dag
maatte ligge til Sengs, hvorfor hun begiærte at jeg i Pigens Sted
vilde rygte og forbinde dem; men til min Ulykke forrettede jeg dette Ar¬
beyde saa vel til hendes Behag, at Jomfru Pinup er blevet sat af med
den Bestilling, som igien er givet til mig, og jeg er bange at jeg behol¬
der den min Livs Tiid.
Der hændtes mig endnu en anden Ting forleden Aar, som fortiener
at indføres i dette Brev, og omendskiønt jeg maatte græde derved, saa
er jeg dog bange for at det vil komme andre til at lee.
