Erklæring skeer altid med en af Oberste Hernandos Mii¬
denne hendet
ner, saa dømmer jeg hende strax til at have Ret; Thi hvad kand For¬
nuft og Argumenter udrette imod Frygt og Fattigdom? Disse mine u¬
retfærdige Domme have gjordt alle Naboerne til mine Fiender, som
iligemaade bilde sig ind, at jeg, formedelst denne min Opførsel, maae
være høyt i Naade hos Fruen; saa at de hade mig, som de burde have
Medynk med, og misunde mig, som de burde beklage. Det gaaer li¬
geledes til i en hver Trætte, som forefalder imellem Fruen og hendes
egne Paarørende; jeg giøres til Vidne og Dommer i enhver Sag;
og jeg tilstaaer reent ud, at mit Vidnesbyrd er allmindeligen falskt, og
min Dom partiisk, saa at, med faa Ord, mine Naboer hade mig, Fa¬
milien har en Afsky for mig, og Fruen har ingen Kiærlighed, og kand
ikke have nogen Høyagtelse for mig.
J er nu, min Herre, fuldkommeligen underrettet om det elendige
Levnet jeg fører; og saasom jeg tør sige, at der ere mange, som frem
drage deres Liv lige paa samme Maade, saa vil J giøre baade dem og
mig en besynderlig Tieneste, dersom J lader dette Brev trykke. Fruen
kiøber eders Ugeblade, og laaner dem omkring til alle Naboerne; og
der ere nogle Omstændigheder af min Tilstand, som ere beskrevne alt
for tydeligen dertil at nogen af mine Bekiendtere skulde ikke kiende dem.
En allmindelig Liighed vilde ikke have været tilstrækkelig; men saadant
et Skilderie, som jeg har afmalet med saa tykke Farver, kand ikke an¬
det end falde i Øynene, og kiendes saa snart mand seer det; og kand
maae skee hielpe til at forbedre min Tilstand; Men een Ting er jeg
forsikkret om, som er, at hvadsomhelst Forandring, der maatte end
møde mig derved at J giør dette Brev bekiendt, saa kand min Tilstand
ikke blive vexre end den er. Jeg er, min Herre,
eders ydmyge Tienerinde,
Mary Truman.
Der
