ødeleggende Carakterer; at
- er nu en Præste=Kone
langt fra¬
liggende Landsby, med mange Børn og en frugtbar Familie; og at
Kouli Khan bliver nu pidsket og jaget fra Sogn til Sogn, i Skikkelse
af en høy svanger Tigger=Kiærling, med et Barn i hver Arm og tree
paa Ryggen.
Endeligen sees denne Meenings Rimelighed deraf, at vi ellers
finde stor Vanskelighed i at giøre reede for de mange uskyldige Crcatu¬
res Lidelser; thi dersom vi see os omkring, da kand vi ikke andet end
blive vaer en stor adskillig Mængde af deslige elendige; utallige Dyyr,
som blot ved deres egen Natur ere underkastede mange Lidelser, og endnu
mange fleere ved vor Grumhed; Dyyr, som ikke kand begaae Laster,
og følgeligen ikke kand fortiene dem; som kaldes til Livet, saavidt vi
kand mærke, alleeneste til at være elendige, for at tiene eller forlyste
andre, som have endnu mindre Fortienester end de selv; Dyyr, som
umueligen kand forekomme, fortiene eller faae Belønning for deres ulyk¬
salige Skæbne, dersom deres gandske Væsen er indskrænket i deres nær¬
værende Livs snevre og kummerlige Cirkel. Men denne her fremsatte
Lærdom borttager alle disse Vanskeligheder, og viiser os at denne Ud¬
deeling, der synes uretfærdig, kommer overeens med den nøyagtigste
Retfærdighed; den lærer os at disse deres Lidelser maae ingenlunde være
uforskyldte, men en billig Straf for deres forrige onde Opførsel i en
Stand, hvor de, end og ved deres Lasters Hielp, kand have undgaaet
den fortiente Straf. Den lærer os, at den forfulgte og forjagede Ræv
var formodentligen tilforn en underfundig og rovgierrig Minister, som
ved sin ilde forhvervede Riigdom havde forskaffet sig den Sikkerhed, som
hand nu ikke kand finde ved sin Flugt; at den Tyyr, som nu hidses
med all den Grumhed, som Menneskelig Vittighed eller Ondskab kand
opfinde, var mueligen tilforn en ubarmhiertig Tyran, som har tilføyet
andre de Plager, som hand nu selv lider; at den arme Fugl, som giø¬
res blind, indsluttes og omsider maae sulte ihiel i et Buur, maae for¬
dum have været en u-barmhiertig og forhærdet Creditor, og den Enke¬
Turtel=Due, som græmmer sig til døde over sin Mages Forliis, maae
fordum have været en anseelig Frue, der glædede sig over sin Mands
Død, hvilken hendes egen onde Medfart havde foraarsaget.
Bbbbb3
