Nemo in
tentat del
end¬
Det er:
Jngen vil gribe i sin egen Barm.
blant de Bud, eller fyndige Sententser, som antages med et allmin¬
deligt Samtykke, og drives paa ved idelige Jgientagelser, er der
ingen meere navnkundig iblant den gamle Viisdoms Mestere, end denne
korte Lærdom TvaSi ceæisor. Kiend dig selv. Hvilket Lære=Sprog
nogle tilskrive et Orakel, og andre Chilo af Lacedemon.
Saasom dette Sprog kand siges at indbefatte alle de Betragtnin¬
ger, som et moralsk Væsen kand og bør giøre sig i sit gandske Levnets
Indretning, saasom at kiende sin Oprindelse og Herkomst, sin Ende,
sine Pligter, sine Forbindelser med andre Creature, sine Kræfter og E¬
genskaber, og saa fremdeeles, saa synes det ikke, at dette har været den
første Hensigt med dette Sprog; og det var at ønske, at Historien, saa¬
vel i dette, som i andre Tilfælde, havde givet os tilkiende, ved hvad
Leylighed denne Lærdom var givet.
Denne Lærdoms Forsømmelse er ikke alleeneste Aarsag til at Men¬
neskene ofte gaae uden for deres naturlige Carakter, men og at de ikke
kiende sig selv, hvor vel deres Skilderier end ere troffene i moralske
Carakterer.
Jeg er den ulyksalige Mand, Madam, sagde en Herre,
som gik for ved, men vendte sig om og bukkede meget dybt for en Frue
i Kongens Hauge, da hun kaldte paa hendes Hund ved det Navn af
Hanrey.
Hvor meget got maatte ikke ventes af diss lgeblade, dersom enhver,
som skulde faae sin egen Carakter at læse i dem, vilde saa oprigtigen
tilstaae det, som fornævnte Herre. Men det er en Vanlykke ved all¬
mindelige Satirer, at faa Personer vil tilegne sig selv dem, saa længe
de have den Trøst at tænke, at de passe sig ligesaa vel paa andre.
