e, at moralske Carakterer tiene alleneste til at give
Jeg er derfor bar
onde Mennesker Anledning til Bagtalelse og til at peege Fingre ad deres
Naboer; thi enhver smiggrer for sig selv, at hand forstaaer at begaae
Daarligheder eller Skielmstykker saa hemmeligen, at intet Menneske
kand være listig nok til at spore ham.
En vis Person fortallte mig nyligen, at det var ham meget kiært
at finde en af hans særdeles Bekiendtere saa vel afmalet i et af disse
Blade. Hvorpaa hand, for at lade mig høre at hand havde læst Seneca,
anførte nogle Sprog af denne Skribent, som hørte til samme Materie,
der gav ham videre Anledning til at tale om Gierrighed og om den Haard¬
hed med hvilken manges Velgierninger ere forenede; Hvorpaa hand
atter stadfæstede sine Anmærkninger med et Sprog af Seneca.
Læseren vil mueligen falde i Forundring, naar jeg fortæller ham,
at denne Mand, som kunde lære saadanne Sprog af Seneca uden ad, og
kunde fornøye sig over at see Gierrighed, Haardhed og deslige onde Ca¬
rakterer afmalede med deres tilbørlige heslige Farver, er en gammel
ung Karl, med et Gods, som indbringer ham 3000 Pund om Aaret, og
derforuden 50000 Pund i reede Penge, som aldrig var bekiendt for at
have laant en Gvinea ud i sin Livs Tiid, uden at giøre den Laanende
meere elendig ved sin Velgierning, end hand var tilforn ved sin Trang.
Men denne Herre har den særdeles Gave at slaae sig selv med andre.
Jeg erindrer at hand engang holdt en meget lærd Tale for mig om den
afskyelige Last Gierrighed, og endte den med denne Fortælling:" Den
gemeene Mand i en vis Provints i Engeland, er de gierrigste og u¬
menneskeligste i heele Verden. Jeg vil give et Exempel derpaa, siger
hand. Næsten for tree Aar siden faldt jeg ved en meget underlig Hæn¬
delse i en Vand=Grav der i Landet, og var ufeylbarligen paa faa Mi¬
nuter nær druknet, førend jeg kunde formaae en ugudelig Hund af en
Arbeydsmand, som gandske vist ikke havde nogen Samvittighed, men
var saa nær at hand kunde høre mig skrige, til at hielpe mig ud for
en halv Krone. Den Kompen var saa graadig, at hand længere end
i et heelt Qvarteer paastod at ville have en Krone; og jeg troer virke¬
ligen, at hand havde ikke slaaet en Hviid af, dersom hand havde ikke
seet at jeg laae i mit sidste Aandedræt, og havde fuldt og fast besluttet,
o heller at døe end at beqvemme mig til hans ubillige Fodring.
