nogle Aar gjordt
Med ligesaadan en ærbødig Bekymring har jeg
mine Betragtninger over Polyphilus og hans Levemaade; en Mand,
hvilken alle hans Bekiendtere, fra det første hand lod sig see i Verden,
have frygtet formedelst hans hastige Jndsigt og Skiønsomhed, og for¬
undret sig over formedelst hans mangfoldige Videnskaber, men hvis For¬
fremmelse i Verden, og den Nytte Menneskene kunde haft af ham, har
maae skee været hindret ved hans overflødige Kundskab og hans hasti¬
ge Begreb.
Polyphilus var anseelig i Skolen, som den der overgik alle hans
Med-Discipler, uden at mand saae nogen særdeles Flittighed hos ham;
og ved Academiet var hand ligesaa mærkværdig formedelst hans lykkelige
Fremgang saa vel igiennem den dybe Lærdoms uiævne og tornfulde La¬
byrinther, som igiennem de artige Videnskabers behagelige og blomster¬
fulde Veye, uden at binde sig nøye til visse Timer at studere i, og u¬
den at unddrage sig kiendeligen fra unge Menneskers sædvanlige Forly¬
stelser.
Da Polyphilus kom til den Alder, da Menneskene gemeenligen ud¬
vælge deres Profession, og bereede sig til at træde ind i en offentlig Ca¬
rakter, vare alles Øyne ved Academiet fæstede paa ham; alle vare nys¬
gierrige efter at vide, hvad dette store Hoved vilde falde paa at udvæl¬
ge til sit Levnets Forretning; og der tviledes ikke om, at hand jo vilde
langt overgaae alle dem, som levede i hans Tiid, og opstige til den
høveste Ære i den Classe, i hvilken hand skulde lade sig indskrive, uden
disse Opsættelser og Forbalinger, som altid maae taales af dem, der
have ringere Gaver.
Endskiønt Polyphilus var ingenlunde overmodig eller formastelig,
saa havde hand dog, ved en uafbrudt Fremaang, faaet tilstrækkelig Op¬
muntring til at sætte stor Tilliid til sin egen Dygtighed, og gav ikke sine
Camerader noget efter, i at fornøye sig ved det Haab mand giorde sig
om ham; og at forestille sig, hvilken stor Forundring Verden vilde sæt¬
tes i, naar hans Straaler først skulde bryde ud i den; hand kunde og
ikke bare sig for (thi hvem bliver ikke fortumlet ved bestandig Roos og
Flatterie?) at fornøye sig undertiden, tillige med hans Venner, naar
