da hand betragtede de fleeste Juristers Lykke, at Forfremmelse naaes ikke
ved Skarpsindighed, Lærdom og Veltalenhed. Hans Sind blev for¬
virret ved Procuratorernes Urimeligheder, ved den vrange Forestilling,
som hans Clienter giorde ham om deres egne Sager, ved den eenes u¬
nyttige Bekymring, og den andens u-ophørlige Overhæng; hand be¬
gyndte at fortryde, at hand havde slaaet sig til en Profession, som var
saa indskrænket, at den kunde aldrig giøre ham navnkundig i andre Lande,
og agtede det ueanstændigt for en forstandig Mand at sælge sit Liv allee¬
neste for Penge. Hans Medbrødres keedsommelige Omgængelse drev
ham gemeenligen til andre Sælskaber, naar hand vilde forlyste sig, og
iblant de adskillige Samqvem, som hans Nysgierrighed dagligen van¬
drede iblant, kom hand, ved en Hændelse, paa et Viinhuus i Sælskab
med nogle forfarne Officerer. En Mand, der har anvendt sin meeste
Tiid paa Lærdom og iblant Bøger, blev letteligen indtaget af deres mun¬
tre Anseelse, og fornøyet over deres artige Omgængelse, og da hand
saae, hvorledes de paa alle Steder bleve antagne og agtede, hvor for¬
troeligen de levede med Folk af alle Slags Rang og Orden, saa begyndte
hand at føle i sit Hierte en hæftig Attraa efter Krigs=Standens Ære,
og forundrede sig over, hvorledes Academiets Prejudicer havde i saa lang
Tiid hindret ham fra at føle den Ærgierrighed, som havde i alle Ver¬
dens Tiider antændt saa mange Hierter; og at hand havde forsømt en
Stand, som er, frem for alle andre, allmindeligen og uforanderligen be¬
rømmelig, og som giver, end og sine Tilhængeres udvørtes Anseelse, en
Værdighed og Frihed, som de øvrige Mennesker ikke vide af.
Disse gunstige Tanker om Krigs=Standen bleve end dybere ind¬
prentede ved hans Omgængelse med Fruentimmer, hvis Agt for Krigs¬
Standen hand ikke kunde see, uden at ønske sig at være en af dette lyk¬
salige Broderskab, som det smukke Kiøn syntes at have opofret deres Yn¬
digheder og Yndest. Hans Lyst til Lærdom, der var endnu hans her¬
skende Tilbøyelighed, fandt sig fornøyet ved at høre Fortællinger om store
Hændelser og Bedrifter og om fremmede Lande; hand meente derfor, at
der var ingen Levemaade, i hvilken alle hans Hensigter kunde saa fuld¬
kommeligen opnaaes og foreenes, som i Krigs=Standen. Hand holdt
det ikke vanskeligt at blive ypperlig i Krigs=Kunsten, saasom hand havde
mærket, at hans nye Venner vare ikke meget drevne i de Grund=Regler,
