Jeg har faaet et Brev angaaende denne Sag, hvilket formedelst
sin Oprigtighed og sunde Forstand fortiener at legges for mine Læsere.
Min Herre.
Jaa denne Aarets Tiid, da de fleeste reyse ud paa Landet, synes mig
at det var ikke af Veyen, om J gav os eders Mening tilkiende
om disse Steder, hvor Ledighed og Lyst, Helbred og Fornøyelse have Sæ¬
de; eller jeg sætter det Fald, at J gik videre med eders Betragtnin¬
ger, og lod os vide, hvad J allmindeligen tænker om Sommer=For¬
lystelser, og om de Forretninger, hvorved fornemme Folk fordrive Ti¬
den paa Landet? For at oprette denne Mangel, maae J tillade mig at
fortælle eder om de fornemste Hændelser, som nyligen opvakte min Agt¬
somhed, da jeg i ti Dage opholdt mig paa Landet.
Saasom den Ven jeg besøgte var en Mand, som havde seet meget
af Verden; og hans Frue og Døttre vare prydede med alle de Fuldi?
kommenheder, som høre til en fornemme Stand; og saasom de vare
ikke mindre berømte for deres Forstand end for deres Personer, saa for¬
nøyede mit Haab sig med den behagelige, dog fornuftige Tanke, at jeg
vilde fremdrage min Tiid her med lige saa stor Nytte, som Fornøyelse,
paa et Sted, hvor Naturen og Kunsten forenede sig til at opfylde mit
høyeste Ønske. Men hvor forskrækkeligen fandt jeg mig bedraget i mit
Haab! naar som helst jeg gik ud, maatte jeg gaae alleene; og var end
og da vis paa at blive sat til rette; om Eftermiddagen, fordi jeg stod
fra Bordet førend Flasken var ude, og om Aftenen, fordi jeg brækkede
et Spille=Sælskab; ved det første stødte jeg Mandfolkene for Hovedet,
ved det andet fortørnede jeg Fruentimmerne. Neppe kunde jeg gaae
ud til Porten, førend min Ven paa en høflig og kiærlig Maade skændte
paa mig og kaldte mig tilbage, for at give en Skaal; og neppe kunde
jeg fra Vinduet betragte den deylige Udsigt, førend Jomfrue Kitty kom
løbende og lod mig vide, at Kortet var givet og at det faldt mig til at
spille ud. Jeg er bange, at dette Klagemaal er for allmindeligt dertil,
