Virtute me involvoi
n god Samvittighed er for Siælen det som Helbred er for Legemet;
den vedligeholder en bestandig Rolighed og Munterhed inden i os,
og overflødigen veyer op imod alle de Elendigheder og Gienvor¬
digheder, som mueligen kand ramme os. Jeg veed intet der er saa tungt
for et ædelt Gemyt at overvinde som Bagtalelse og Bebreydelle, og jeg
kand ikke finde noget Middel til at stille Siælen tilfreds under dem, u¬
den dette eeneste, at vi i vor egen Samvittighed ere overbeviiste om at
vi ikke fortiene dem.
Der fortælles i Don Quixots Historie, at denne fantastiske Ridder
var i Sælskab med en fornuftig Mand, hvilken hand ophøyede med stor
Roos og Berømmelse. Hvorpaa denne Mand giør følgende Betragtning
hos sig selv: hvor behagelig er Berømmelse for den menneskelige Natur?
Jeg kand ikke andet end finde en indvortes Fornøyelse over den Roos
jeg nyder, endskiønt jeg veed at det er en Gal=Mand, som giver mig den.
Ligeledes, endskiønt vi ofte ere forvissede om, at de fornærmende Dom¬
me som fældes over os, gives af saadanne som ikke kiende os, eller som
ikke ere i Stand til at giøre sig et rigtigt Begreb om os, saa kand vi
dog ikke andet end græmme os over hvad de sige.
For at helbrede denne Svaghed, der er saa naturlig hos de beste
og viiseste Mænd, saa har jeg gjordt mig en særdeles Fornøyelse af at
betragte de gamle Philosophers Opførsel, hvorledes de have forholdt sig
imod deres Fienders Ondskab og Bagtalelse.
Den rette Maade at stoppe Munden paa Bagtalelse, siger Bias, er at
mand al i øver sig i priisværdige Gierninger. Da Sociates havde faaet
sin Døds Dom, sagde hand til sine Venner, at hand havde altid vant
sig til at betragte Sandhed og ikke Menneskenes Dømme, og at hand
ikke græmmede sig over hans Døds Dom, efterdi hand vedste sig fri for
Skyld og Brøde. Med samme Sindelang hørte hand sine tvende store
Modstanderes giftige Beskyldinger. Anptus og Melitus, siger hand,
Fffff3
