brændes. Hendes Fader gav sit Minde dertil; deres Aske blev adf
reed
i Luften, og det blev forbudet at nævne deres Navne.
Dersom disse Hændelser klarligen give tilkiende, at Vamodin vedste
ikke af nogen Lov, som vilde have forsvaret hans Datters Frelse; og
dersom det er urimeligt at formode, at hans Oprigtighed var lastefuld,
efterdi hand havde mindre Magt og Leylighed til at faae Kundskab end
Plato; da vil det følge, at hvadsomhelst Regel end maae fordømme men¬
neskeligt Offer, saa var dog Vamodins Opførsel ret i en moralsk For¬
stand, da hand vilde lade sin Datter opofre; og Fyrstens Opførsel, som
forhindrede det, var uret; at Tamiras Samtykke til Ægteskabet var last¬
værdig, og at hendes Beslutnig at kaste sig paa hendes Gemahls Baal
var en heroisk Dyd, endskiønt hun i hendes Ægteskab rettede sig efter
en allmindelig Naturens Lov, og ved hendes Død satte sig derimod; thi
moralsk ret og uret ere Ord, som gandske have henseende til den Person,
af hvilken Gierningen forrettes, og ikke til Gierningen selv, betragtet i
og for sig selv; thi i denne henseende kand den alleneste være ret og uret
i en naturlig Forstand. Det sees derfor, at den aabenbarede Reli¬
gion er fornøden end og til at stadfæste den naturlige; og at det er
meere fornuftigt at tænke, at denne Aabenbaring er skeedt i nogen deel
end aldeles ikke.
Thi det paastaaes af dem, som forkaste den christelige Religion, at
dersom en Aabenbaring havde været fornøden som en Leve=Regel for
Menneskene, da vilde den have været allmindelig; og paa denne Grund
ere de drevne til at sige, at det alleene er en Leve=Regel, som er all¬
mindeligen bekiendt.
Men ingen Leve=Regel er allmindeligen bekiendt, undtagen Sam¬
vittighedens befalinger. J henseende til særdeles Gierninger bestemmer
Meeningen enten de ere gode eller onde; og i følge af denne Bestemelse
samtykker eller mistykker Samvittigheden, hvad enten det nu er Sand¬
hed eller Løgn, som faaer Medhold. Ey heller kand Samvittighedens
Vildfarelser altid tilskrives en lastværdig Skiødesløshed i at grandske
