og undersøge; disse, som igiennem Hedenskabet
gage have fundet en
ordentlig Samling af moralske Sandheder, have været anseete for Un¬
der=Verk i Verden, og ere af de efterfølgende Tider blevne betragtede
med Bestyrtning, Forundring og Høyagtelse; og det som giorde een i¬
blant mange Millioner udødelig, kand neppe agtes mueligt for alle.
Menneskene lukke ikke gemeenligen Øynene til imod deres umiddelbare
Fordeel, endskiønt de maae have lært sig til at lade som de ikke see deres
Pligt; og begge Deele synes saa lidet at kiendes ved Naturens Lyys,
at hvor den Guddømmelige Forskrift har enten været holdt tilbage,
eller forfalsket, der har Overtroe gjordt Gudsfrygt grusom, og Vildfa¬
relse har bevæbnet Dyden imod hende selv; og Menneskene have gjordt
sig selv elendige, endskiønt de have været uskyldige og uden Brøde.
Det kunde, maae skee, spørges, hvortil Samvittigheden da gavner,
som en Veyviiser i vort Levnet, efterdi den synes, i foregaaende Exem¬
pler, ikke at stemme overeens med den Guddommelige Lov, men at stri¬
de derimod: at fordømme hvad der er befalet, og at samtykke hvad der
er forbudet, men det er læt at svare paa dette Spørsmaal.
Den Ende, som Samvittigheden samtykker, er altid god, endskiønt
den undertiden tager feyl i Midlerne; den Ende, som Xamodin sigtede
til, var Befrielse fra en Pest; men hand vedste ikke eller kunde ikke vide,
at denne Ende og Hensigt var ikke at opnaae ved et menneskeligt Offer;
og den Ende, som Samvittigheden fordømmer, er altid ond; thi den
Hensigt, som Fyrsten havde, var en særdeles Vinding og Fordeel ved et
allmindeligt Tab. Altsaa blive alle Mennesker ved Samvittigheden
holdte fra onde Hensigter og fra det som de vide at være ondt; og an¬
viiste til at vælge Enden, endskiønt ikke til at vælge Midlerne; den viiser
os ufeylbarligen at sko Synden; men den er ikke beskikket til at sætte os
i Sikkerhed for Vildfarelse; den er derfor ikke enten unyttig som en Lov
for os selv, ey heller tilstrækkelig til at anordne vor Opførsel i henseende
til andre; den kand nagge os med Græmmelse, men den kand ikke glæde
os med Haab. Det er ved Aabenbaringen eller den Hellige Skrift
alleene at Dyd og Lyksalighed ere forenede; ved det aabenbarede Guds
Ord leedes vi i all Sandhed; Samvittigheden anføres til at udrette
Ggggga
