ning hos mig, at jeg anve
vilket
og omsider lykkedes mig.
Jeg fandt det beqvemt at lade hende fremdeles blive i Huuset og
i sin Tieneste, og derfor giorde hende ikke noget Tilbud om at leye Kam¬
mer til hende i Byen; men efter faa Maaneder befandt hun sig frugt¬
sommelig, hvilken Hændelse forstyrrede min vellystige Rolighed og bragte
mig til at fortryde min Uforsigtighed; imidlertid saasom jeg vilde ikke give
mig Anleedning til at beskylde mig selv for Utaknemmelighed og Umenne¬
skelighed, saa forsynede jeg hende med et beqvemt Værelse og fornøden
Opvartning, og hun blev omsider forløst med en Datter. Barnet be¬
tragtede jeg som en ny Byrde; thi omendskiønt jeg ansaae mig ikke un¬
der nogen Faderlig eller Ægteskabs Forpligtelse, saa kunde jeg dog ikke
tænke, at jeg havde Frihed til gandske at slaae Haanden enten af Mode¬
ren eller Barnet. Jeg havde dog endnu nogen Tilbøyelighed til Mode¬
ren, endskiønt jeg skulde blevet hierteligen fornøyet over, aldrig at have
seet hende meere, dersom jeg kunde paa engang blevet befriet for all vi¬
dere Bekymring og Uleylighed hende angaaende, men saasom jeg dog
maatte giøre noget for hende, saa besluttede jeg at lade hende ikke komme
længere fra mig, end at jeg, naar jeg fandt det for got, kunde have hen¬
de ved haanden, i det mindste saa længe, indtil hun ikke meeere kunde
være mig til Fornøyelse; Barnet vilde jeg dog have sendt bort; men hun
bad mig saa indstændigen, at hun maatte selv amme det op, at jeg ikke
kunde afslaae hende det. Efter megen Overleggelse, satte jeg hende i en
liden Kram=boed i For=Staden, og forsynede hende med allehaande smaa
Kram for henved tiuge Pund; hvilken Handtering hun havde nogen
Kundskab om, saasom hendes Fader havde selv saadan en liden Kram¬
boed paa Landet; hun foregav, at hendes Mand var blevet skudt i et
Søe=Slag, og at hun for hans tilgode hafte Sold, som efter hans
Testamente var blevet hende udbetalt, havde kiøbt denne liden deel Vare,
for derved at ernære sig.  Jeg meente nu at jeg havde efterkommet all
min Pligt, saasom jeg havde sat hende i Stand til at underholde sig
selv, i det mindste lige saa vel som hun kunde have gjordt ved hendes
Arbeyde i den Stand, i hvilken jeg fandt hende; og saa ofte som jeg
havde Lyst til at tale med hende, sendte jeg Bud efter hende at hun
skulde komme til mig paa en Bagnio (Badstue).
23
Hyhhh2:
Men
t i
