386
min
dfidetingg
For faa Uger siden holdt jeg
med nogle gode Venner paa et Viin=Huus; og da jeg gik hiem om At¬
tenen, saae jeg en Hyre=Karete blev holdende stille uden for Dørren af et
Huus, som jeg vedste at være berygtet, endskiønt det var hemmeligt, og
af den første Classe. J det samme jeg kom dertil, saae jeg at en Pige
trinede ud af Vognen, hvilken, saa vidt jeg kunde see i en hast ved det
ufuldkomne Giimt jeg fik af hende da hun gik forbi, lod til at være me¬
get ung og overmaade deylig. Saasom jeg var heed af Viin, saa
fulgte jeg ind efter hende uden nogen Betænkning, og var overmaade
fornøyet over at finde hende ligesaa yndig og indtagende, da jeg nærmere
betragtede hende. Jeg lod Vognen blive holdende, og giorde hende
det Forslag at vi skulde kiøre ben til Haddocks (*); hun syntes at være
tvilraadig, uvillig og skamfuld, men omsider samtykte; hun blev snarli¬
gen meere fri, og jeg fandt ikke mindre Behag i bendes Samtale end i
hendes Person; jeg mærkte at hun havde en Sødbed og Tugtighed i hen¬
des Maneerer, som snarligen slides af hos tilvante Skiøger.
Vi havde drukket en Flaske Fransk Viin, og lavede os til at gaae
i Seng, da jeg til min ubeskrivelige Forvirring og Forskrækkelse blev et
Tegn vaer, hvoraf jeg kiendte at pun var mit Barn; thi jeg erindrede,
at den stakkels Pige, som jeg havde saa grummeligen forført og forladt,
havde engang fortallt mig med Taarene i hendes Øyne, at hun havde
indprentet de tvende Bogstaver af mit Navn under hendes lille ANNe S¬
venstre Bryst, hvilket vilde maae skee blive den eneste Amindelse hun
skulde nogensinde have af en Fader. Jeg blev strax slaaet med en ind¬
vortes Følelse af min Misgierning, en Følelse, som jeg ikke var vant til,
og derfor nu fornam all dens Kraft. Det arme ulyksalige Creatur, som
jeg nu vilde leye til at fyldestgiøre en fæisk Lyst, fornam min Uorden med
Bestyrtning og Bekymring, hun spurte, med en tienstagtig Omhygge¬
lighed, hvad pludselig Svaghed der var overkommet mig; hun tog min
Haand, trykte den, saae mig begtærligen i Ansigtet og spurte stedse, hvad
hun kunde giøre til at hielpe mig. Jeg var i nogen Tiid følesløs; men
blev snarligen opvakt ved den Betragtning, at jeg nød disse venlige og
Hhhhh;
Dette maae nok være en Mand, der holder an saa kaldet Pagni¬
Badskue.
