omhyggelige Careser af mit Barz, som jeg havde slaaet Haanden af, og
overgivet til den nedrigste Skændsel, at være en Slavinde for Drukken¬
skab og Løsagtighed, og som jeg havde ført til den yderste Brink af
Blod=Skam. Jeg sprang pludseligen op, og først holdt hende noget
fra mig, derefter tog hende inderligen i mine Arme, jeg giorde mig U¬
mag for at ville tale, men jeg brast i Graad. Jeg saae at hun var for¬
virret og forbauset, og saa snart som jeg kunde komme til at tale igien,
hialp jeg hende ud af Drømmen, i det jeg aabenbarede hende den
gandske Hemmelighed.
Det er umueligt at beskrive hvad Virkning det havde hos hende;
hun stod ubevægelig i nogle Øyeblik, dernæst slog sine Hænder sammen,
og løftede Øvitene op i en Angesk, som mand ikke kand for stille sig, der¬
som mand ikke har seet den. Taarene styrtede omsider ud af hendet
Øyne, hun kom til sig selv igien, kaldte mig Fader, kastede sig ned paa
sine Knæ, omfavnede mine, og stødte en ny Dolk i mit Hierte, da hun
bad om min Velsignelse.
Vi sad oppe tilsammen den øvrige Deel af Natten, hvisken jeg
fordrev med at høre paa en Historie, hvilken jeg maae skee herefter kand
meddeele eder; og Dagen derefter leyede jeg Værelser til hende henved
sex (Engelske) Miil fra Staden. Jeg besøger hende hver Dag, med saa¬
danne Rørelser, som mit Hierte har hidindtil ikke vedst noget af, og hvilke
blive hver Dag meere idelige og meere stærke. Jeg har i sinde at reyse
bort med hende til en af de yderste Steder i Riget, og ved det tilkom¬
mende at forsone og oprette det forbigangne; men ach væ! af det tile
kommende kand der ikkun faa Aar være tilbage, og af det forbigangne
kand ikke et Øyeblik komme igien. Hvad Erstatning kand jeg giøre disse,
paa hvis Døttre jeg har hiulpet til at vedligeholde den Elendighed, fra
hvilken jeg ved et Mirakel har reddet mit eget Barn? Hvorledes kand
jeg taale af betænke, at omendskiønt jeg hidindtil havde udviist mindre
Kiærlighed for mit eget Barn, end umælende Beester for deres Unger,
dog maae skee et hvert andet Fruentimmer, som jeg enten har leyet eller
forført til Utugt, har været beskuet og stirret paa af sine Forældre, i de¬
res hæftige Kierligheds Lyst, indtil Taarene have staaet dem iØyslene;
har været trykket til deres Bryst med en henrykt Glæde, naar Forældrene
48
