Janen) forglemte jeg strax all min egen Elendighed,
dan en Magt ha
og tænkte alleneste paa den Ueanstændighed jeg begik; thi saasom jeg af
hendes Klæder kunde see at hun var en Person, i hvis Sælskab det var
uhøfligt og formasteligt af mig at sidde, saa sprang jeg op i stor For¬
virring og vilde have gaaet derfra. Dog dette vilde hun ikke tillade,
men tog fat paa mit Skiørt, drog mig sagteligen til sig, talede til mig
med en kiærlig Røst og trøstede mig med hendes Medynk, førend hun
vedste min Bedrøvelse. Det var saa længe siden jeg havde hørt et ven¬
ligt og kiærligt Ord, at mit Hierte smeltedes af Taknemmelighed og
Glæde, medens hun talede. Jeg fortallte hende min gandske Historie.
hvilken hun hørte efter med stor Agtsomhed, og ofte saae stadigen i mit
Ansigt. Da jeg havde endt min Fortælling, sagde hun til mig, at den
Maade paa hvilken jeg havde fortallt den, var alleene nok til at
overbeviise hende om at den var sandfærdig; at hun havde fun¬
det saadant et enfoldigt og oprigtigt Væsen hos mig, som hav¬
de strax forud indtaget hende og vundet hendes Gunst saa snart
som hun saae mig; og at hun derfor havde besluttet at tage mig hiem
med sig; at jeg skulde blive hos hende, indtil hun havde sat mig i Stand,
til at arbeyde for mig selv i den Profession jeg havde lært, hvilket hun
lætteligen kunde giøre ved at recommendere mig til hendes Venner og
Bekiendtere; og at hun imidlertid vilde have Omsorg for at forekomme,
at min Mesterinde skulde ikke giøre mig nogen Fortred eller Uleylighed.
Det er umueligt at beskrive den overmaade Glæde som jeg følte
over denne uforventede Befrielse. Jeg var aldeles ukyndig i disse Men¬
neskers Trækker, som have solgt sig til Ondskab, og løbe u-ophørligen
frem paa Lasternes Veye; Min første Veninde, som havde optugtet mig,
og hendes u-egennyttige Godheds Erindring kom mig nu i frisk Minde,
jeg giorde mig derfor ingen Betænkning over at fornøye mig ved det
Haab, at jeg i denne Person havde fundet en anden saadan Veninde.
Jeg udviiste min Taknemmelighed med nogle usammenhængende Ord,
thi den var alt for stor til at forfattes i Fuldkommenhed, jeg tog imod
det gjordte Tilbud, og fulgte min Ledsagerinde hiem!
(Fortsættelsen skal følge.)
Muun.
13
undi
