No. 102.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker.
(Fortsættelsen af No. 101.)
J¬
eg havde aldrig været i saadant et Huus tilforn; Værelserne vare
store og Boeskabet ziirligt. Jeg saae mig omkring med Forun¬
dring, jeg blev skamfuld ved at betragte min egen Ringhed, og
vilde derfor fulgt ud i Kiøkkenet med Pigen, som lukte os op; men hen¬
des Madmoder forhindrede det; hun saae min Forvirring, hun opmun¬
trede mig med en smiilende Venlighed og førte mig op paa et Kammer,
hvor hun strax forsynede mig med reene Skoe og Strømper, med Ho¬
ved=Tøy, Tørklæde, Manchetter og Forklæde, og en Morgen=Kiortel af
smukt Jrlandsk Stof, som havde ikke været meget baaret, omendskiønt
den paa mange Steder var plættet og følket; disse Klæder, sagde hun,
tilhørte et ungt Fruentimmer, hendes Paarørende, som hun havde paa¬
taget sig at forsørge; og hun vilde endeligen at jeg skulde strax klæde mig
paa, at jeg til Middag kunde sidde til Bords med hendes Familie; "thi,
sagde hun, jeg har ingen Bekiendtere, til hvilke jeg kunde recommen¬
dere en Skræderske, som jeg holdt i mit Kiøkken.
Jeg mærkte at hun betragtede mig med stor Agtsomhed medens jeg
klædte mig paa, og syntes at være overmaade fornøyet over den Foran¬
dring i min Anseelse, da jeg var færdig. Jeg seer, sagde hun, at J
var født til at være fornemme, og det skal være eders egen skyld om
J ikke bliver det. Jeg kunde alleneste neye for denne Compliment;
