Afte
hee med
aasom
Familie
drat
Sælskab.
var usædvanlig tung og søvnig, gik jeg til Sengs næsten to Timer før
end jeg pleyede.
Jeg vedste ikke hvad der var skeedt i denne Nat, men Omstændig¬
hederne om Morgenen lode mig ikke staae i Tvil derom. Jeg fornam
med Bestyrtning, Vrede og Fortvilelse, som i en lang Tiid betog mig
all Vid og Forstand, at jeg havde liidt en ubodelig Vold og Uret,
medens jeg havde været uden Sands og Følelse; ikke saa meget for at
fornøye det Skarn, der havde skændet mig, som paa det jeg skulde giø¬
re mig des mindre Betænkning over at antage en anden, og paa det
jeg, ved at betænke, at jeg umueligen kunde faae igien hvad jeg havde
mistet, skulde ikke skiøtte om at bevare hvad der var tilbage. Mange
Kunster bleve brugte for at stille mig tilfreds, og da mand befandt at
disse ikke kunde udrette noget, forsøgte mand at skrække mig med Tru¬
seler. Jeg veed ikke nøye hvad der skeedte i min Forstyrrelses første
Hidsighed, men omsider blev jeg gandske udmattet. Om Aftenen, da
jeg var blevet rolig af bare Afmægtighed og Svaghed, og mand havde
ikke brugt nogen Forsigtighed for at beholde mig, efterdi mand tænkte,
at jeg var ikke i Stand til at undløbe, fandt jeg Leylighed til at stiæle
mig ned af Trappen og komme ud paa Gaden, uden at blive saunet.
Hvor elendig jeg end var, følte jeg dog nogle Bevægelser af Glæde.
da jeg først befandt mig i Frihed; endskiønt denne Frihed var ikke bedre
end en Rømmingsmands i en øde Ørk, hvor hand, som er sluppet fra
et fælt Fængsel og en forsmædelig Død, maae blive dræbt af vilde Dyyt
eller omkomme af Hunger, med mindre hand frelses ved et Mirakel.
Det varede vel ikke længe, førend jeg betænkte, at jeg kiendte ikke noget
Huus, som vilde tage imod mig, og at jeg havde ingen Penge i min
Lomme. Jmidlertid havde jeg dog ikke den mindste Lyst til at gaae til¬
bage. Undertiden tænkte jeg paa at gaae hen til min forrige Lære¬
mesterinde, som jeg havde staaet i Lære hos; men saa snart jeg forestil¬
lede mig de vanartige Slutninger hun vilde giøre over min Fraværelse
og den Forandring i mine Klæder, og den Triumpf og Glæde hun vil¬
de udviise over den bedrøvelige Trang, der drev mig til at søge hende
igien, saa besluttede jeg heller at lide alt andet Ondt, som kunde veder¬
fares mig.
