Saaledes forladt og forloret, svag og forsagt, blev jeg ved at kry¬
be frem, indtil alle Kramboder vare tillukte og Gaderne bleve ledige og
stille. Den arbeydsomme Mængde, der havde næsten baaret mig frem
for sig, var nu adspreedt, og enhver gaaet hiem til sit, undtagen no¬
gle faa elendige Udskud ligesom jeg selv, der enten vare krøbne tilsam¬
men i en Krog, eller og flakkede omkring uden at vide hvorhen de gik.
Det er ikke læt at forestille sig den Hierte=Angest, med hvilken jeg be¬
tragtede min Tilstand; og maae skee det vilde neppe holdes for mueligt,
at en Person, som hverken var undløbet Retten, eller var en Fiende
af Arbeyde, kunde være saaledes i Trang for det lidet, som er væsent¬
ligen fornødent til Livets Ophold, og i Fare for at omkomme af Man¬
gel, midt i en Folkeriig Stad, som har Overflødighed af alle Beqvem¬
meligheder for enhver Rang fra den største Herre til den ringeste Betler.
Saadan var dog min Skæbne. Jeg befandt mig tvunget af For¬
nødenhed til at fordrive Natten paa Gaden, uden Haab om at for¬
drive den tilkommende paa noget andet Sted, ja uden at forskaffe mig
Føde til at opholde Livet, indtil næste Nat. Jeg havde nu fastet
den heele Dag; min Mathed tog hvert Øyeblik til; jeg var træt og van¬
smægtig; mit Ansigt var skiult med en kold Sveed og mine Been skæl¬
vede under mig; men jeg torde ikke sætte mig ned eller gaae to gange
igiennem den samme Gade, paa det jeg skulde ikke blevet grebet af Væg¬
terne, eller forhaanet og overfaldet af nogen frivillig Natte=Sværmer
i hans Drukkenskabs Raserie eller hans Letfærdigheds Frækhed. Jeg
vedste vel ikke hvorledes jeg skulde forandre min Gang; men endeligen
bildte jeg mig ind, at jeg skulde være meere sikker midt i Byen, end i¬
blant de liderlige Huuse ved Stranden, eller i de Gader, hvor der siæl¬
den komme Folk, og som derfor ikke saa nøye bevogtes; thi endskiønt
jeg neppe fordristede mig til at betragte Loven som min Ven, saa var
jeg dog meere bange for dem, som skulde foretage sig at forstyrre den
allmindelige Fred, end for dem, der vare beskikkede til at handthæve
den. Jeg vandrede derfor frem ad, saa vel som jeg kunde, og gik
over St. Povels Kirke=Gaard, da Klokken slog et; men saa ulykkelig
var jeg, at den Elendighed, som jeg frygtede for, overkom mig paa det
selv samme Sted, som jeg var flyet til for at undvige den. Just da
jeg gik forbi Hiørnet ind til Cheapside, blev jeg taget fat af en Mands¬
Person, som var ikke slet klædt, og som vilde have slæbt mig ned imod
