den gamle Bør
eed ikke hvad hand sagde; men jeg arbeydede
paa at slide mig løs fra ham, uden at svare noget; min Modstand var
vel meget svag; men hand vilde ikke slippe mig; og da hand maae skee
mistog min afmægtige Modstand for en Tilbøyelighed til at føye ham,
saa vilde hand tage ueanstændige Friheder, hvorfore jeg slog ham med den
pludselige Magt, som Vrede og Fortrydelse meddeelte mig; men all min
Styrke blev sat til i det ene Slag, hvilket det grove Beest strax gav
mig igien, og blev ved indtil jeg faldt. Den naturlige Drift er stedse
færdig til at forsvare Livet, hvor elendigt det end er; og omendskiønt
jeg et Øyeblik tilforn havde ønsket at døe, saa raabte jeg dog i denne
Jammer frivilligen om Hielp. Min Røst blev hørt af en Vægter, som
strax løb hen til mig, og da hand fandt mig liggende paa Jorden, holdt
hand sin Lygte op og beskuede mig meget nøye, hvorover jeg med stor
Forvirring og Skamfuldhed kom til at betænke i hvilken Uorden mine
Klæder vare, som tilforn var ikke engang faldet mig i Tanker; mit
Haar hængte løseligen ned over mine Skuldre, mit Bryst=Stykke var
kun halv=snøret, og mine andre Klæder havde jeg skiødesløs kastet paa
mig i den Sinds Uroelighed og Forvirring, som tillod mig ikke at give
agt paa ringe Omstændigheder, da jeg tog Flugten af Wellwoods
Huus. Min Anseelse i allmindelighed, og den Tilstand i hvilken jeg blev
fundet, overbeviiste Vægteren at jeg var en omføytende Skøge; og
da hand mærkte at jeg kunde ikke staae op uden Bistand, saa sluttede
hand iligemaade at jeg var drukken; hand satte derfor sin Lygte ned,
og kaldte sin Kamerat til Hielp, hvorpaa de løftede mig op. Saa¬
som min Røst var famlende, mit Aasyn vildt, og mit gandske Legeme
saa afmægtigt, at jeg ravede som jeg stod, saa blev Manden bestyrket
i hans første Meening; og da hand saae at mit Ansigt var blodigt og
mine Øyne opsvolmede, saa sagde hand til mig med en spodsk Smii¬
len, at hand, for at beskytte mig for videre ond Medfart, vilde forskaffe
mig et Herberg til i Morgen; og derpaa slæbte de mig imellem sig hen
til det nærmeste Fængsel, uden at lade sig i mindste Maade bevæge ved
mine væmodige Bønner og bedrøvelige Tilstand.
Jeg fordrev denne Nat i saa forskrækkelige Bekymringer og saa
dødelig en Angest, som jeg ikke endnu kand tænke paa uden Gysen; og
