No. 103
Bie=Kube
Eller
Andres
Tanker.
(Slutningen af No. 102.)
J¬
eg blev som Tordenslaaet ved denne Trusel; og havde giordt mig
saa forfærdelige Forestillinger om dette Sted, som jeg skulde sendes
hen til, at mit fæle Fængsel hos Skrædersken blev et Palats i Lig¬
ning derimod; og at komme did igien, med hvadsomhelst Uleylighed, var
nu mit yderste Haab. Jeg begiærte derfor, at mand vilde sende Bud
efter min Mesterinde, og formodede, at hun vilde i det mindste tage mig
ud af et Tugt=Huus, om det var alleeneste for at have den Fornøyelse
at hun selv kunde plage mig.
Inden to Timer kom Buddet tilbage og med ham min Tyran
som betragtede mig med saadan en vanartig Fornøyelse, at mit Haab
forsvandt i det Øyeblik jeg saae hende, og jeg fortrød næsten at hun
var kommet. Jeg troer, hun var glad over at have fundet denne Ley¬
lighed til virkeligen at forekomme, at jeg skulde ikke nyde nogen Deel af
hendes Arbeyde, som hun havde nogen Aarsag til at frygte for, og der¬
for sagde til Dommeren, som forhørte hende, "at hun havde taget
mig som en Betler af Sognets Fattige=Forstandere for fire Aar siden,
og lært mig hendes Haandverk, men at jeg havde altid været fortræ¬
delig, halstarrig, skadelig og doven; at det var meere end en Maaned
siden at jeg var hemmeligen løbet af hendes Tieneste i anstændige og
ærbare Klæder, som skikkede sig til min Stand; og at hun vilde lade
hans Velbyrdighed selv dømme, om jeg var kommet ærligen til de
Pialter, som jeg nu havde paa Kroppen. Denne Beretning, skiønt
eensstemmende med min egen, tiente alleeneste til at bestyrke de Giernin¬
ger, som fordømte mig; det befandtes u=modsigeligt, at jeg havde forladt
min Tieneste, og var blevet forført i et Hore=Huus, hvor jeg var blevet
