og arresterede mig for en Giæld af tiuge Pund Sterling. Saasom det
var ikke meere i min Magt at skaffe Borgen end at betale Pengene, saa
blev jeg strax slæbt til Nemgate. J dette Fængsel fornam mand strax,
at jeg havde ikke en Hviid i min Lomme, og at mand ikke kunde vente no¬
gen Penge af mig enten for Varetægt, Underholding eller andre Beqvem¬
meligheder (*); Jeg blev derfor ført over til et Sted, som kaldes den
fælles Side, iblant de elendigste og liderligste af det menneskelige Kiøn.
Tugt=Huuset vare vel mine Staldbrødre ugudelige, men de bleve holdte
i Ave ved deres Tugtemesters Nærværelse, som ved ideligt Arbeyde spægede
deres Frækhed og Ryggesløshed; men mine Ørne bleve nu hvert Øyeblik
forargede ved Eeder Forbandelser og utugtig Snak. Moder Wellvoods¬
hendes Huus=Folks og hendes Giæsters Tale og Omgængelse var kydsk og
hellig imod deres, som levede paa dette Sted, og det Levnet, hvortil jeg
havde været anmodet, var uskyldigt, i Ligning imod disses. Sa
ledes begyndte jeg efter haanden at tænke paa blot Ukydskhed uden Skræk
og Afskye, ja jeg fandt mindre Gruelse for større og afskyeligere Misgier¬
ninger, jo meere jeg blev vant til at høre og see dem iblant det rygges¬
løse Sælskab, som jeg var omgivet med. Min Ulyksalighed blev dog ikke
forlindret, endskiønt min Dyd blev mindre: Jeg var uden Venner og
uden Penge; og den Elendighed at være indsluttet i et fælt og stinkende
Fængsel blev end meere forøget ved Hunger og Tørst, og Kuld og Nø¬
genhed. I denne Fristelses Stund blev jeg igien anfaldet af det Skarn,
som havde bragt mig i denne Nød, for at komme des lættere til sit Maal.
Og lad ikke disse, for hvilke Dydens=Vey har været bestrøet med Roser,
og enhver Torn røddet bort ved Medgang, alt for strengeligen døme mig,
for hvilken den har været en knudret og tornefuld Vey, paa hvilken jeg
længe har slæbt mig frem med Møye og Angest, dersom jeg omsider, da
jeg blev forvildet i en mørk Nat og en hæftig Storm, vendte mig til det
første Lyys og skyndte mig til den nærmeste Havn; lad mig ikke dømmes
alt for strængeligen, om jeg nu tog imod Frihed, Beqvemmelighed og
Overflødighed paa de eneste Vilkaar, som bleve mig tilbudne. Jeg sam¬
tykte, skiønt uvilligen og med en beængstet Samvittighed, at vende tilbage,
og at fuldføre min Fordervelse paa det Sted hvor den var begyndt. Den
De som i Engeland blive fængslede for Giæld, maae selv betale de¬
res Varetægts Penge og Underholding; hvilket giør mange Skyldnere
overmaade elendige; men denne Haardhed kunde i mange Tilfælde have
sine gode Virkninger.
