P¬
ythagoras siger: Lad Søvnen ikke falde paa dine Øyne, før¬
end du har tre gange overveyet og giennemseet den forbi¬
gangne Dags Forretninger. Hvor er jeg afviget fra den rette
Vey? Hvad har jeg gjordt? Hvad har jeg forsømt at giøre,
som jeg burde have gjordt? Begynd saaledes fra den første
Gierning til den sidste, og til Slutning fortryd det Onde og
glæd dig over det Gode du har gjordt.
Denne allmindelige Formaning er ikke mindre fornøden ved Stui¬
ningen af et hvert Foretagende. Det er sædvanligt at beregne hvad
mand har tabt eller vundet, naar mand har fuldført et Arbeyde; og
saasom jeg nu snart skal beslutte dette Uge=Skrift, saa kand jeg ikke an¬
det end eftertænke hvad Virkninger det har haft; Om jeg kand regne
de Timer, som ere anvendte paa at skrive disse Blade, som anvendte
til en god og priisværdig Hensigt; eller om jeg har ladet dem dampe
bort i unyttige Dunster.
At min Hensigt har været god derom har jeg mit eget Hiertes Vid¬
nesbyrd; men en god Hensigt kand slaae feyl, naar mand ikke har den
dertil fornødne Dygtighed, eller naar den sigter til et Maal, som i sig
selv er ikke at opnaae.
Der ere nogle, som give moralske Skribentere liden Aarsag til at
glæde sig over Virkningen af deres Skrifter; Nogle, som paastaae, at
ingen Tiids Alder derved er blevet forbedret, og, at formane Menneskene
til at rette deres Sæder, er, ligesom Xerxes, at pidske Vinden, eller
at legge Lænker paa Strømmen.
Denne Meening paastaae de at stadfæste med en ufeylbarlig For¬
farenhed. Verden er fuld af Sviig og Fordervelse, af Rov og Ond¬
skab; Egennyttighed er den herskende Passion, som driver Menneskene;
enhver stræber efter at forøge sin egen Lyksaligheds Forraad ved idelige
Tillæg, uden at betænke, hvor mange der ved hans Overflødighed for¬
dømmes til Mangel; I denne Tingenes Tilstand udgives et moralsk
