Skrift, i hvilket Kierlighed, Barmhiertighed og Velvillighed blive stærkt
anbefalede, og det bliver u-modsigeligen beviist, at Menneskene ere ly¬
salige ligesom de ere dydige, og ruge ligesom de ere gavmilde. Bo
finder bifald, og Skribenten bliver belønnet eller befordret. Hand bil¬
der sig ind, at hans Berømmelse er fortient, og finder mindre Fornøyelse
af den Belønning hand faaer, end af hans egen Overbeviisning om hans
Fortieneste. Lad os nu igien betragte Menneskene: Egennyttighed er
endnu den herskende Passion, og Verden er endnu fuld af Sviig og For¬
dervelse af Ondskab og Rov.
Men det maae betænkes at Omvendelsens Fremgang er ikke læt af
mærke, saasom den skeer lidet efter lidet; ligesom Aftenens Skygge voxer;
vi vide at den var kort om Middagen og er lang om Aftenen, men vore
Sandser vare ikke mægtige for at kiende, hvorledes den tog til. Vi vide,
at enhver civiliseret Nation har tilforn været vild, og hvorledes er denne
Forbedring skeedt uden ved Underviisning og Formaning?
Menneskene ere i Allmindelighed fordervede, men i adskillig Grad;
ligesom de ere allmindeligen vankundige, dog med større eller mindre Kund¬
skabs Straaler. Hvorledes er Kundskab og Dyd formeeret eller vedlige¬
holdt paa et Sted meere end paa et andet, uden ved flittig Underviisning
og fornuftige Forestillinger:
Der skrives dagligen moralske Skrifter, men deres Virkning er end¬
nu ringe i Verden; Jorden bliver aarligen pløyet, dog ere mange, som
trænge til Brød. Dog er hverken Moralistens eller Bondens Arbeyde
forgæves; lad dem begge en tiid lang forsømme deres Arbeyde, og mand
skal snart kiende deres Nytte; den Ugudelighed, som nu er mangfoldig,
vilde blive allmindelig, og Brødet, som nu er knapt, vilde aldeles fattes.
Et hvert Menneskes Magt er ringe, og Virkningen af hans Fliid
næsten ukiendelig, naar mand i Allmindelighed betragter Verden. Guds
Forsyyn har ikke givet noget Menneske Ævne og Kræfter til at giøre me¬
get, paa det at alle maatte have noget at giøre. Virkningen af enhver
draabe kiendes ikke, naar Marke og Enge overskylles af en Sommer¬
Regn, dog hielper enhver Draabe til at forøge den.
