haabe, at Fremmede engang skulde finde aa stor mag i det
Danske Sprog, som de hidindtil have fundet i det Dansk
Brød?
Men lad ingen alt forspotteligen bele dette Haab.
neskene skulde foretage faa Ting, som der er Arbeyde og
ved, dersom de ikke haabede derved at vinde større Ære og
Fordeel, end Udfaldet ofte svarer til. Naar Don Quxxot al¬
vorligen opregner for sin troe Vaabendrager Sancho Pansa,
hvor store og herlige Bedrifter¬ and vilde giøre, saa at Kopge¬
riger skulde begiære hans Bistand og Redning, og til Veder¬
lag tilbyde ham Princessen som Arving til den Krone hand
havde frelst; at hand skulde faae Ære og Riigdom i Overflø¬
dighed at uddeele efter sit eget Tykke, og en Provints at give
til sin værdige Staldbroder og Følgesvend, da ere der faa Læ¬
sere, som ikke ynke eller belee hans daarlige Haab; endskiønt
de fleeste have fornøyet sig selv med lige saa daarlige Forestil¬
linger, undtagen at de ikke have gjordt sig Indbilding om saa
forunderlige og store Udfald, enler brugt saa u tilstrækkelige
Midler. Hand bliver kun meert latterlig end vi selv, fordi
hand siger det, som vi alleeneste tænke.
Men hvor urimtligt eller forgæves mit Haab end har væ¬
ret, saa kand jeg dog nu med Fornøyelse see tilbage paa disse
Blade, en Fornøyelse, som ingen Roes eller Dadlen skal
øge eller formindske; efterdi jeg tør haabe; at jeg ved dette
Arbeyde har ikke sanket Aarsager til Blusel eller Fortrydelse
i min øvrige Leve Tiid. Thi den Time tilstunder, i hvilken
hvadsomhelst Dom der skal fældes over disse Blade
blive mig ligegyldig; og deres Hensigt og Jndhold alleene kar
