nt kun min ved fri Udkaa¬
in Bog
V¬
relse,
Gak nu i Verden ud. Gid Lykken dig saa føye,
At du, som dine Sødskende,
Maae de Beskyttere fornøye,
Hvis Gunst mod hine gav mig Mood,
Den før henlagte Pen igien i Haand at tage,
Og kraftigen min Fliid forsikkre lod,
At den ey skulde Dem mishage.
Gak da, min Bog; men lad dit første Trin
Bestemes ved den Drift, som all min Siæl indtager;
Træd for det Aasyyn frem, hvis Straalers blide
Skin
Dig ene frem for Lyset drager.
Skælv ikke ved at gaae til et saa helligt Sted!
Her Naadens Sæde er; her kand Ærbødighed,
Med haabe fuld Tilliid sit ringe Offer yde,
Her mood=løs Stræbsomhed kand mild Opmuntring,
nyde.
