Jeg haver ey behøv at underrette dig,
Hvorhen en skiønsom Pligt dernæst dig Vey bør viise;
Enhver vil nævne Dem og Deres Navne prise,
Saasnart jeg haver sagt, at De antage sig
Alt hvad befordres bør, hvad Dyd og Smag for¬
fremmer,
Og Staten ziire kand med duelige Lemmer.
Lyksalig jeg! lyksalig du,
Om disse Blade nogenlunde
Saa stor en Hensigt ligne kunde,
Og tegne til at gaae den nærmere endnu!
Et Smiil, et Øyekast dit Forsvar skulde være,
Om nogen dig bebreyde vil den Ære,
At du blev til, at du fik Liv
Ved et saa høyt og mægtigt: Bliv!
P¬
