Skribents Pligt og Forretning er, enten at lære andre det
som ikke er bekiendt, eller og at giøre bekiendte Sandheder
tækkelige, ved hans Maade at udpynte dem; enten at
bringe nyt Lys ind i Siælen og aabne nye Forestillinger til at
beskues, eller og at forandre almindelige Tings Dragt og Be¬
skaffenhed, saa at han giver dem nye Yndigheder og meere
kraftige Tillokkelser; at udsprede saadanne Blomster over de Eg
ne, igiennem hvilke Forstanden har allerede vandret, hvorved
den kand faae Lyst til at vende tilbage igien, og anden gang at
beskue Ting, som den alt for hastigen har løbet over, eller alt
for skiødesløs betragtet.
Den ene saavelsom den anden af disse Forretninger er
meget vanskelig; thi, paa det de ikke skal blive frugtesløse, da
maae Menneskene ikke alleneste overbeviises om deres Vildfarel¬
ser, men og bringes til at lide deres Veyviser; de maae ikke
alleeneste bekiende deres Vankundighed, men og tilstaae, hvilket
er endnu mindre behageligt, at han, af hvilken de skal lære,
har meere Kundskab end de selv.
Man maatte bilde sig ind, at saadant et Arbeyde var i sig
selv tilstrækkeligen besværligt og voveligt, og at der vilde ikke fin¬
des nogen saa vanartig, og modtvilligen legge større Vægt til
Sisyphuss Steen. Det maatte haabes, at man vilde ikke giøre
sig megen Umag for at tilsperre Veyen for dem, som paa den¬
ne Maade tragte efter at blive navnkundige, hvor paa de maae
anvende saa megen Tiid og Eftertanke, med saa langsom en
