Fremgang, med saa stor Fare, om det slaaer dem feil, og med
saa liden Fordeel, om det lykkes.
Dog er der en vis Art af Mennesker, som enten indbilde
sig at det er deres Pligt, eller og giøre sig en Tiidsfordriv og For¬
nøyelse af at hindre alle lærde eller kløgtige Skrifters Antagelse;
de staae som Skildvagte ved Adgangene til Navkundighed, og
giøre sig en Ære deraf at de kand give Vankundighed og
Misundelse den første Efterretning om et nyt Rov.
Det er fornødent for en ny Skribent, at han maae finde
nogle Midler til at sætte sig i Gunst hos disse Folk, som give sig
selv Navn af Skrift=Dommere. Det er formodentligt,
at de meest vanartige af disse Forfølgere kand blive noget for¬
mildede, og bevæges til, for en kort Tiid, at efterlade deres
Grumhed. Da jeg nu til den Ende har overveyet mange Mid¬
ler, saa finder jeg i de ældre Tiders Historier, at Argus
blev dysset i Søvn ved Musik, og Cerberus lagt i Dvale
ved en bid Brød; jeg maae derfor troe, at disse Tiders Skrift¬
Dommere, hvilke, om de end ikke have Argus's Øyne, have
dog hans Vagtsomhed, og kand giøe lige saa høyt som Cerbe¬
rus, omendskiønt de maae skee ikke kand bide lige saa stærkt,
maatte blive tæmmede ved lige saadanne Midler. Jeg har hørt
hvorledes nogle af dem ere blevne stillede tilfreds med rød Viin
og et Aftens Maaltiid, og andre dyssede i Søvn ved en smig
grende Berømmelses søde Toner.
