Amaranther og Laurbærblade; den anden Ende var omsvøbt med
Cypres og Valmuer, og dyppet i Forglemmelsens Vand. J
hendes venstre Haand bar hun et u-udslukkeligt Fakkel, som
var forfærdiget af Arbeyde og antændt af Sandhed; hvis
særdeles Egenskab bestod deri, at det udspreedte sin Glands paa
saadan en Maade, at det strar viiste enhver Ting i sin sande
Skikkelse, hvorledes den og kunde være forklædt for almindelige
Øyne. Hvadsomhelst Kunst kunde sammenføye eller Daar¬
lighed forvirre, det blev, ved det første Skin af Sandheds
Fakkel, fremstillet i sine adskillige Parter og første Enfoldighed:
det trængte igiennem alle spitsfindige Krumveye, og viiste med
et alle de Urimeligheder, som søgte at forstikke sig der; det brød
igiennem alle de prægtige Klæder, som Veltalenheds Kunsten
ofte solgte til Usandhed, og lagde for Dagen al Uliighed i Dee¬
lene, hvilken man havde søgt at skiule med kunstige Dækker.
Saaledes udrustet til at udføre sit Embede, kom Tri¬
tike ned for at besigte deres Arbeyde, som gave sig ud for
Musernes Tilhængere. Hvadsomhelst der blev bragt for
hende, det betragtede hun ved Sandheds Fakkels stadige
Lys, og naar hun ved Undersøgning var blevet overbeviist om
at Skriftet var forfattet efter de Regler, som en sund Fornuft
og god Smag foreskrive, saa rørte hun det med Amaranth¬
Enden af Scepteret, og overgav det til Udødelighed.
Men det hændte sig oftere, at der i de Skrifter, som ud¬
krævede hendes Eftersyn, var begaaet noget Bedragerie; at
