skiæl imellem dem, at Alexander den Stoke bekiendte
at han som boede i en Tønde, var næst ham, som var Herre
over Verden; og efterlod en Erklæring til de tilkommende Tider,
at dersom han ikke var Alexander, da skulde han ønske at
være Diogenes.
Jmidlertiid, endskiønt disse tvende Omstændigheder ligne
hinanden i deres Følge, saa er der dog stor Forskiæl imellem
dem, ihenseende til den Læthed med hvilken de kand opnaaes.
At forhverve meget, kand ikkun lykkes for gandske faa; og i
den Uvished, som de Menneskelige Handteringer ere underkaste¬
de, vil det hændes mange, at arbeyde uden Belønning, og at
tabe hvad de allerede eye, ved det de stræbe efter at forøge det;
nogle vil altid fattes Duelighed og Gaver, og andre Leylighe¬
der til at sanke Rugdom. Det er derfor lykkeligt at Naturen har gi¬
vet os en meere vis og læt Vey til Overflødighed; enhver Mand
kand blive riig ved at indskrænke sine Ønsker, og ved en rolig
Nøysomhed i det ham er givet, opfylde den Mangel han har
paa meere.
Dog er næsten et hvert Menneske saa langt fra at stræbe efter
Gudernes Lyksalighed ved noget andet Middel end ved at gribe
efter deres Magt; at det synes at være dette Livs Hoved=Forret¬
ning at giøre nye Mangeler, lige saa hastigen, som de forrige
ere opfyldte. Det har længe været anmærket af Moralister,
at et hvert Menneske forøder eller taber en stor Deel af det Liv,
hvis Korthed enhver veed og begræder; og det kand anmær¬
kes med lige Rigtighed, at omendskiønt et hvert Menneske be¬
klager, at han har ikke selv Ævne nok til at giøre sig lykkelig,
og kiender selv at han er et nødtørftigt og armt Væsen, der
ideligen behøver og begiærer andres Bistand, og føler Mange¬
