Jeg vil tilstaae endnu meere. J riige Stater og ordentlige Re¬
gieringer ere der saa mægtige Fristelser til at søge Riigdom og
Rang, og den Anseelse, som følger dermed, at den stærkeste For¬
stand finder det ikke læt at imodstaae dem.
derfor, i fald jeg saae, at Menneskene forstyrrede deres
Livs Rolighed alleneste ved at stræbe efter Riigdom og Ære;
ved Bekymringer, som Verden, enten billigen eller ikke, betrag¬
tede som magtpaaliggende, da skulde jeg neppe haft den Dristig¬
hed at formane dem til at holde Maade i, og at tvinge deres
Begiæringer. Den, der jager efter en Ting, som alle Menne¬
sker tilstaae at de iligemaade tragte efter, han bliver, ved alle Men¬
neskers Medhold, opmuntret til at fare fort i sit Foretagende,
og vil derfor neppe staae stille for at høre hvad en eensom Phi¬
losoph kand lære ham. Jeg veed og ikke til visse, om man bør
hindre dem der søge efter at sanke en ærlig Vinding, eller om
Begiærlighed efter en retmæssig Ære altid bør undertvinges.
Alt hvad der kand sætte Eyermanden i Stand til at giøre an¬
dre nogen Nytte, det kand begiæres i gode og dydige Hensig¬
ter; og vi bør ikke alt for fremfusende beskylde noget Menneske,
at han har i sinde at indskrænke til sig selv Virkningen og Nyt¬
ten af det han forhverver sig.
Men dersom vi betragte Menneskene rundt omkring os,
hvem skal vi finde iblant disse, hvis Lykke og Riigdom tillader
dem at leve efter ders eget Behag, som jo plager sig med at øn¬
ske og begiære noget, hvoraf al Fornøyelse og al Nytte vil ophøre
i det samme Øyeblik det bekommes? Et Menneske bringer sine
Børn og Efterkommere til Bettel=Staven, for at bygge et
Huus, hvilket han aldrig vil beboe, naar det er færdigt; en
anden lader borttage Bierge, for at aabne sig en Udsigt, hvil¬
