med den Art som kaldes Virtuoser. Naar han havde kun
en liden Kundskab om de Ting, som de legge Vind paa, og
havde nogle faa gange været i deres Forsamlinger, da skulde
han strax lære, at intet er af saa ringe Værd, at jo en forudfattet
Meening og en underlig Grille kand legge Priis der paa; og at intet
er af saa liden Nytte, at jo et Menneske, ved at føye en daarlig
og forfængelig Begiærlighed efter det som andre og begiære,
eller ved at søge en ufornuftig Ære i at have det, kand giøre
det til en af Livets Fornødenheder for sig selv.
Deslige Begiærligheder kand jeg gandske sikkert, uden at
blive beskyldt for at være knarvorn, raade enhver til at staae
imod og uddrive, naar de indtrænge sig i hans Sind, eller om
han antager dem, dog aldrig at tillade dem større Virkning,
end der behøves til at give smaa Forretninger Magt til at be¬
hage, og at forskaffe Dagen en Forandring ved ringe Tiids¬
fordriv.
Et hæftigt Ønske, hvadsomhelst det og sigter til, vil al
tiid være i Stand til at forstyrre Sindets Rolighed. Hvad vi
troe at os fattes, det plager os, ikke efter dets virkelige Værd,
men efter den Priis, som vi have sat derpaai vore egne Tan¬
ker 3 i nogle Sygdomme har man mærket, at den Syge har haft
Lyst til Mad, som neppe den yderste Hunger vilde have tvun¬
get ham til at nyde, naar han var frisk; men imedens hans
egems Parter vare saaledes fordervede, saa var hans Begiærlig
hed u-imodstaaelig, og han kunde ikke nyde nogen Rolighed, førend
man havde føyet ham og stillet den tilfreds. Af samme Na¬
tur er Sindets u-ordentlige Begiærligheder; omendskiønt de ofte
opvækkes ved ubetydelige Ting, saa forurolige de dog Sindet
ligesaa meget, som virkelig Mangel paa fornødne Ting. Den
Romer,
