Romer, som græd over sin Lamprets Død, følte den samme
Grad af Sorg, som udpresser Taare ved andre Leyligheder.
Uordentlige Begiærligheder, af hvadsomhelst Slags, bør
undertvinges ved en endnu høyere Betraatning; de maae be¬
tragtes som Fiender ikke alleneste af Lyksalighed men og af
Dyd. Der ere Mænd iblant disse, som almindeligen kaldes
de Lærde og Viise, som spare ingen Rænker, for at hindre en,
der har Lyst til den samme Ting, fra at komme til en Auction,
hvor den Ting skal sælges; som vil forringe Priisen paa en
Raritæt, tvert imod Sandhed; og som det ikke er sikkert at be¬
troe allene i et Bibliothek eller i et Raritæt=Kammer. Disse
ere Feyl, som Broderskabet synes at ansee for Spøg og Gække¬
rie, eller at tænke at de bør undskyldes formedelst Fristelsens Hæf¬
tighed; men jeg skal altid frygte for, at han, som vænner sig
til Bedragerie i smaa Ting, fattes alleeneste Leylighed til at
øve det i større; den som har forhærdet sig selv ved at dræbe
et Faar, siger Pythageras, vil med mindre Uvillighed ud¬
gyde et Menneskes Blod.
At sætte Priis paa enhver Ting efter dens virkelige Nytte,
bør være et fornuftigt Væsens Øyemed. Der ere faa Ting,
som kand meget befordre Lyksalighed, og derfor faa Ting,
som hæftigen bør begiæres. Den som betragter Verdens
Handtering og Timmel med den Philosophie, hvormed So¬
crates beskuede Markedet i Athenen, vil omsider vende
sig bort og udrabe med ham: Hvor mange Ting ere
her, som jeg ikke behøver!
Emil!
