ehag
undtagen
vreed paa alt
ham selv.
Phædrigs Begiæring til hans Kiæreste, da han i tre
Dage maatte forlade hende, er uefterfølgeligen deylig og na¬
turlig.
Cum milite isto præsens, absens ut sies:
dies noctesqve me ames: me desideres:
Me somnes: me exspectes: de me cogites:
Me speres: me te oblectes mecum tota sis:
Meus facsis postremo animus, quando ego sum tmus.
Ter. Eunuch.
Deter: LEndskiønt du er nærværende hos denne Offeerer,
saa skal du dog være fraværende: du skal elske mig Dag og
Nat: du skal længes efter mig: du skal drømme om mig: du
skal vente mig: du skal tænke paa mig: du skal haabe mig: du
skal forlyste dig med mig: du skal gandske være hos mig: en¬
deligen, dit gandske Hierte maae være mit, efterdi jeg er gand¬
Liske din.
Den midkiære Mands Sygdom er af saa ond en Natur, at
den forvandler alt, hvad den nyder, til sin egen Næring og Føde.
En koldsindig Opførsel legger ham paa Punebænken, og udty¬
des som et Beviis paa Afsky eller Ligegyldighed; en kiærlig Op¬
førsel opvækker hans Mistanke, og synes alt for meget at ligne
Forstilling og Underfundighed. Dersom den Person, han el¬
sker, er lystig, da troer han at hun maae tænke paa en anden,
og dersom hun er sorrigfuld, da tænker hun gandske vist paa
ham selv. Kort sagt, intet Ord, ingen Miine er saa ubetyde¬
