lig, at det jo giver ham nye Advarseler, føder hans Mistanker,
og skaffer ham frisk Anledning til Undersøgninger. Saa at
naar vi betragte Virkningerne af denne Sindets Lidelse, da
skulde man heller tænke, at den kom af et indgroet Had end af
en overmaade Kierlighed; thi visseligen ingen kand leve et meere
uroeligt og misfornøyet Levnet end en mistænkt Hustrue, dersom
vi undtage den mistænkende Mand selv.
Men det er en stor Ulyksalighed ved denne Sindets Lidelse,
at den naturligen arbeyder paa at giøre sig forhadt af den Per¬
son, hvis Bevaagenhed den er saa omhyggelig for at have gand¬
ske allene; og det for tvende Aarsager: først fordi den legger for
stor en Tvang paa den mistænkte Persons Ord og Gierninger,
og dernæst viser tillige, at J har ikke æragtige Tanker om hen¬
de; begge disse Ting ere stærke bevægende Aarsager til Afskye.
Dog er dette ikke den verste Virkning af Nidkiærhed; thi
den drager ofte meere ulykkelige Følger efter sig, og giør den Per¬
son, som J mistænker, skyldig i de samme Laster, som J er
saa meget bange for. Det er meget naturligt, at de, som bli¬
ve ilde begegnede og beskyldte uden Føye, søge at finde en for¬
troelig Ven, som vil høre deres Klagemaal, have Medynk med
deres Lidelser, og stræbe at formilde og tilfreds stille deres
hemmelige Fortrydelse. Derforuden, Nidkiærhed minder en
Hustrue ofte paa en ond Ting, som hun vilde ellers maae skee
ikke tænkt paa, og opfylder hendes Indbilding med saadan en
ulykkelig Forestilling, som hun med Tiden bliver vant til, som
opvækker Begierlighed, og taber al den Skam og Gruelse, som
i førstningen maatte følge dermed. Og det er ikke at undre
paa, om hun, som lider uskyldigen i hendes Mands Tanke
om hende, og har derfor intet at tabe i hans Høyagtelse, be¬
lut
