slutter at give ham Aarsag til hans Mistanker, og at nyde
Fornøyelsen af den Misgierning, hvis Skændsel og Vanære hun
dog maae lide. Disse vare formodentligen de Betragtninger,
som bevægede Syrak. Cap. 9. til at give Ægtemænd denne
Formaning: vær ikke for nidkiær over din kiære Hustrue, og
lær hende ikke en ond Lærdom imod dig selv:
Og her, iblant andre Piinseler, som denne Sindets Lidel¬
se forvolder, maae vi gemeenligen mærke, at ingen føler større
Jorg end nidkiære Mænd, naar den Person, der opvakte deres
Nidkiærhed, bliver taget fra dem. Da er det at deres Kier¬
lighed udbryder gandske hæftigen, og kaster fra sig alle de Blan¬
dinger af Mistanke, som tilforn dæmpede og qvalte den. De
skiønne Egenskaber, som prydede den Afdøde, indtage nu det
øverste Sted i den nidkiære Mands Hukommelse, og bebreyde
ham at han har ilde begegnet et saa fortræfligt Creatur, som han
fordum havde i Besiddelse, da derimod alle de smaa Ufuldkom¬
menheder, der vare ham tilforn saa besværlige, forsvinde i
hans Erindring og lade sig ikke meere tilsyne.
Vi kand see af det som er sagt, at Nidkiærhed slaaer de
dybeste Rødder i dem, som af Naturen ere hengivne til Kier¬
lighed; og af disse finde vi tre Slags, som ere meest overgroede
dermed.
De første ere disse, som selv vide, at de have nogen Skrø¬
belighed, enten det er Svaghed, Alderdom, Heslighed, Van¬
kundighed eller deslige. Disse Mænd have saa god Kundskab
om det, der er ubehageligt hos dem, at de fordriste sig ikke til
at tænke, at de virkeligen elskes; og have saa liden Tilliid til
deres egne Fortienester, at al den Venlighed, som beviises dem,
