Kierlighed, at han græmmer sig over at ham fattes nogen Yn¬
dighed, som han troer at være mægtig til at formeere den; og
dersom han finder af eders Domme over andre, at han er ikke
saa behagelig i eders Tanker som han maatte være, da slutter
han naturligen, at J kunde elske ham høyere, dersom han hav¬
de andre Egenskaber, og at følgeligen eders Bevaagenhed stiger
ikke saa høyt som han tænker den burde. Derfor om han af
Naturen er alvorlig eller ulystig, da maae J ikke finde alt for
stort Behag i kortvillig Skiemt, eller være for meget indtaget
af noget som er muntert og forlystende. Dersom hans Skiøn¬
hed er ikke af de beste, da maae J ved alle Leyligheder legge stor
Berømmelse paa Forstand og Klogskab, eller nogen anden Egen¬
skab, som han besidder, eller i det mindste er forfængelig nok
til at tænke at han besidder.
Dernæst maae J vel tage i agt, at J er fri og aaben i
eders Omgængelse med ham, at J lader alle eders Gierninger
komme for Dagen, underretter ham om alle eders Hensigter,
og aabenbarer ham alle Hemmeligheder, hvor ringe og ubety¬
delige de end maae være. En nidkiær Mand har en særdeles Af¬
skye for Vinken og Hvisken, og dersom han seer ikke til Grun¬
den i enhver Ting, da vil hans Frygt og Mistanke gandske vist
meene, at der er meere deri, end der virkeligen er. Han vil
altid vente at være eders fornemste Fortroelige, og hvor han
finder at J holder noget dulgt for ham, der troer han stedse at
der er meere i end der skulde være. Og her er det af stor Be¬
tydning, at J altid lader see en jævn og uforandret Oprigtighed;
thi dersom han engang finder at J sætter en falsk Farve paa en
eneste Gierning, saa fatter han snarligen Mistanke om heele
Resten; hans arbeydende Indbilding tager strax et falskt Spoor,
og løber efter det i adskillige vidtløftige Følger, indtil han har
viist sig meget sindriig i at fuldkomme sin egen Elendighed.
