blev øvet imod ham selv. Denne Joseph fandt stor Fornøy¬
else i Mariamnes Omgiængelse, og stræbte med al hans
Kunst og Veltalenhed at forestille hende den overmaade Kierlig¬
hed Herodes havde for hende, men da han endnu fandt hen¬
de koldsindig og vantroende, saa fortalte han hende, ubetænk¬
som, som en vis Prøve paa hendes Herres Kierlighed, den
hemmelige befaling han havde efterladt sig, hvilken klarligen
viiste, efter Josephs Udtydning, at han kunde hverken leve
eller døe uden hende. Dette barbariske Beviis paa en vild og
ufornuftig Kierlighed, uddrev gandske, for en Tiid, disse rin¬
ge Levninger af Godhed, som hun endnu havde for hendes Herre;
hendes Tanker vare saa gandske indtagne af denne hans grumme
befaling, at hun kunde ikke betænke den Kierlighed, som var
Aarsag dertil, og derfor betragtede ham i hendes Jndbilding
heller under det forskrækkelige billede af en Morder end en El¬
sker. Herodes blev omsider frikiendt og løsgivet af Keyse¬
ren, da hans Siæl var i fuld Flamme af Kierlighed og Læng¬
sel efter hans Mariamne; men førend de samledes, blev han
ikke lidet foruroliget over den Beretning han havde hørt om hans
Farbroders Omgængelse og Fortroelighed med hende i hans
Fraværelse. Dette var derfor den første Samtale han holdt
med hende, i hvilken hun fandt det ikke en læt Sag at stille
hans Mistanker tilfreds. Men omsider syntes han saa vel
forvisset om hendes Uskyldighed, at han fra Bebreydelser og
Kiv faldt til at græde og omfanne hende. De græd begge
meget hierteligen ved deres Forligelse, og Herodes udøste
sin gandske Siæl for hende i de hæftigste Forsikkringer om Kier¬
lighed og Bestandighed; da hun, midt i alle hans Suk og Bevæ¬
gelser, spurte ham, om den hemmelige befaling, som han
havde givet til hans Farbroder Joseph, var et Beviis paa saa¬
