dan en brændende Kierlighed? Den nidkiære Konge blev strax
oprørt ved saadant et juventet Spørsmaal, og sluttede at hans
Farbroder maae have været alt for fortroelig med hende, førend
han vilde have aabenbaret saadan en Hemmelighed. Kort sagt,
han aflivede sin Farbroder, og det var med stor Møye han
kunde overtale sig selv til at spare Martamne.
Derefter blev han befalet at giøre en anden Reyse til Æ¬
gypten, og da betroede han sin Drønning til Sohemus, at han
skulde have Tilsyn med hende, med den samme hemmelige Be¬
faling, som han havde tilforn givet sin Farbroder, ifald no¬
gen Ulykke skulde vederfares ham selv. Jmidlertid vandt Ma¬
riamne saaledes Sohemus, ved hendes Foræringer og for¬
bindtlige Omgængelse, at hun udlokkede af ham den gandske
Hemmelighed, som Herodes havde betroet ham; saa at,
da han ved sin Tilbagekomst fløy til hende gandske henrykt af
Glæde og Kierlighed, tog hun imod ham koldsindigen med
Suk og Taare og alle Kiendetegn paa Ligegyldighed og Afskye.
Denne Modtagelse ophidsede saaledes hans Vrede, at han hav¬
de visseligen dræbt hende med sin egen Haand, dersom han ikke
havde frygtet for, at han selv skulde havde liidt meest derved.
Det var ikke længe derefter, førend han igien fik et hæftigt An¬
fald af Kierlighed; han sendte derfor Bud efter Mariamne,
hvilken han stræbte at formilde og forsone med alle muelige sø¬
de Ord og Ægte=Kierligheds Beviisninger; men hun undslog
sig for hans Omfaunelser, og besvarede al hans Venlighed med
bittre Bebreydelser for hendes Faders og Broders Død. Denne
Opførsel ophidsede Herodes saaledes, at han neppe kunde holde
sig fra at slaae hende, midt i denne deres hidsigste Trætte frem¬
kom et Vidne, som af nogle af Mariamnes Fiender var
bestilt dertil, og anknngdee hende for Kongen, at hun havde i
