Sinde at forgive ham. Herodes var nu forbereedt til at høre
alt hvad der kunde være hende til Fornærmelse, og befalede
strax at hendes Tiener skulde legges paa Piinebænken; hvilken
da i hans yderste Piinseler bekiendte, at hans Frues Afskye for
Kongen reyste sig af noget, som Sohemus havde fortalt hen¬
de, men at hun skulde have noget Anslag at forgive Kongen, det
benegtede han gandske, at have nogen Kundskab om. Denne
Bekiendelse befordrede strax Sohemus's Ulykke, som nu var
underkastet den samme Mistanke og Døds Dom, som Joseph
tilforn ved lige Leylighed. Herodes lod det og ikke blive derved;
men anklagede hende med stor Hæftighed at hun havde Anslag
imod hans Liv, og ved sin Myndighed over Dommerne fik hen¬
de offentligen dømt og henrettet. Strax efter hendes Død blev
Herodes melankolsk og nedslaaet, undslog sig fra alle offent¬
lige Forretninger og undvigede i en ensom Skov, hvor han over¬
gav sig til alle de fæle Betragtninger, som naturligen komme af
en Sinds Lidelse, der er sammensat af Kierlighed, Fortrydelse,
Medynk og Fortvivlese. Han pleyede ofte at være afsindig for
hans Martamne, og at kalde paa hende, naar hans Raserie
tog overhaand, og vilde efter al Formodning snart have fulgt
hende, dersom hans Tanker vare ikke betimeligen blevne kaldte
fra saa bedrøvelig en Forestilling ved et offentligt Uveyr, som
paa den Tiid meget nær truede ham.
