Men ligesom dette Livs Velsignelser bare alleneste givne
os til Plage og Bedrøvelse, saa begyndte han inden faa Uger
at tabe Fornøyelsen af den Lyksalighed han havde nydt, og at
bære Fortrydelse over at han havde bekommet disse Sand¬
sers Brug, som tiente alleeneste til at viise hans Naboers
Daarligheder og Uordentligheder, og at lære ham, at Talens
Hensigt var for ofte at bedrage.
Omendskiønt Jndvaanerne i Aronche vare ligesaa skikke¬
lige Folk, som i andre Landsbyer, saa blev dog Gonzales for¬
tørnet over deres Sæder, saasom han havde gjort sig Begreb om
Mennesker og Ting af deres Natur og Brug. Han saae de
Gamles Gierrighed, de Unges Ødselhed, Brødres Striid og
Ueenighed, Venners Forræderie, de Elskendes Bedragerie, de
Riiges Overmod, de Fattiges Skalkagtighed, og alles Forder¬
velse. Disse Ting talte han om og beklagede, ligesom han saae
og hørte dem; og stræbte ved de sagtmodigste Formaninger at
Lopmuntre Menneskene til at blive gode og dydige.
Fra dette Sted er Historien revet ud, indtil den sidste
Afdeeling, som siger, at han levede indtil en kummerlig høy
Alder, foragtet og hadet af hans Naboer, fordi han vilde være
visere og bedre end de; og at han udgav sin Aand med disse mærk¬
værdige Ord, at "en som vilde have mange Ven¬
ner, og leve lyksalig i Verden, skulde være døv,
stum og blind ihenseende til dens Daarligheder og
Laster.
Dersom
