der sig selv Verden, og at følge dens Spoor, igiennem alle dens
Forretninger, Forlystelser og Tiidsfordriv. Men omendskiønt
mine Materier vil fornemmeligst indskrænke mig til Staden,
saa er det dog ikke min Meening, at jeg aldrig vil drage ud paa
Landet; tvert imod, naar jeg ved dette Arbeyde skal have fortient
saa meget at jeg kand holde mig en Kariol og Hest, saa skal jeg
ofte tage Leylighed til at byde min Læser Sted deri, og at kiøre
ud med ham til reen Luft, Rolighed og Uskyldighed, fra Røg,
Tummel og Renker.
Der ere alleneste to Ting, hvilke jeg, som Sagerne nu
staae, skal gandske og aldeles holde mig fra at røre ved, og disse
ere Religion og Stats=Sager. Den første synes at blive øvet
saa almindeligen, og det sidste saa almindeligen at forstaaes, at
jeg skulde støde alle mine Læsere for Hovedet, dersom jeg vilde
drive paa den første, eller forklare det sidste. Men sandt at
sige, saa har jeg alvorlige Aarsager til at holde mig fra den
første af disse Materier. En svag Advocat kand forderve en
god Sag. Og dersom Religionen kand ikke forsvares med be¬
dre Argumenter end nogle som jeg nyeligen har seet i de offent¬
lige Blade og Magaziner, da er det klogest at sige aldeles intet
derom. Hvad Stats=Sager angaaer, da skal jeg alleneste sige,
at Stats=Ministeren er ikke endnu saa gandske underrettet om
min Dygtighed, at han vil betroe mig sine Hemmeligheder.
Saa snart han bliver aabenhiertig imod mig, skal jeg og blive
aabenhiertig imod mine Læsere, og giøre dem lige saa viise
som jeg er selv.
Mine Læsere, haaber jeg vil undskylde mig, om de her¬
efter skal finde, at jeg meget siælden bruger Latinske eller Græd¬
