Blade. Jeg veed nok, at en lille smule
ske Sententser for dif
Latin eller Grædsk giver en Forfatter en værdig Anseelse af dyb
og grundig Lærdom; men, iblant andre Aarsager, hvorfor
jeg viger fra denne Vane, vil jeg alleneste anføre denne som den
stærkeste, at de Daarligheder, som jeg jævnligen har i Sinde at
handle om, og de Caracterer, som jeg Tiid efter anden skal
fremstille for mine Læsere, vil blive saadanne, som de Græker
og Romere vedste aldeles mntet af.
Det vil maaskee ventes, at jeg, førend jeg ender dette
Blad, skulde tale lidet om mine sindriige Medbrødre, som
tiene Publicum med deres daglige og ugentlige Skrifter. Med
alle disse Herrer ønsker jeg at leve i Fred, Venskab og got Na¬
boeskab; eller om nogen af dem skulde finde for got at forkynde
mig Krug uden Aarsag, da haaber jeg han vil ikke paastaae,
at jeg skal tale videre derom, end alleneste at sige som den
gamle Sergeant sagde til hans Fendrik, der pryglede ham:
jeg beder Eders Velbaarenhed at J vil ikke giøre
eder selv Skade.
A DVERTISSEMENT
til de Vittige.
Eftersom det ventes, at Titelen af dette Skrift
vil give Anledning til visse Gloser, Stikpiller og
Jndfald paa Bedfords og andre Coffe=Huuse her i
