hed, ædelmodig Jver, uforfærdet Troe, og øm Menneskelighed,
i hvis Sted Satyrer, Furier og Udyyr ere ved disse Kunster an¬
befalede til en skamfuld Ævighed.
Saadan en vrang Brug af berømmelige Gaver taales i
Menneskenes almindelige Meening ikke alleneste i saadanne Til¬
fælde, som her ere nævnte, men og i Sager der angaae det dag¬
lige Liv. Dersom en Lovkyndig blev holdt i Ære alleneste saa¬
vidt han anvender sine Gaver og sin Dygtighed til at stride for
Retfærdighed, og blev strax foragtelig saa snart han kom frem i
en Sag, som han kunde ikke andet end kiende for uretfærdig,
hvilken æragtig Carakter vilde da den Lovkyndige have? Og
hvor æragtig er den i saadanne iblant os, som drive denne
Profession ikke paa anden Maade, end at de arbeyde paa at be¬
skytte de forurettede, at tæmme Undertrykkere, at fængsle skiø¬
desløse Skyldenere, og at forskaffe den møysommelige Ar¬
beydsmand Ret, men mange af denne ypperlige Carakter blive
overseete formedelst den større Mængde af disse, som umage sig
for at skiule et svagt Sted i en Elients Beviis, at forhindre el¬
ler forvilde Sagens Undersøgning, eller at finde en kunstig Ud¬
flugt til at besmykke en Løgn; Dog bliver dette kaldet Velta¬
lenhed, endskiønt den bruges saa uretfærdigen; Men Dristig
hed i en glubsk Morder er, efter Fornuften, ligesaa priiselig
som Kundskab og Viisdom, der anvendes til at forsvare en ond
Sag.
Dersom man stadigen betragtede Hensigten i Menneskenes
Forretninger, som det Maal, hvorefter vi bør give dem vort
bifald, da skulde al Løgn og Falskhed snart tabe Modet; og en
Færdighed til at bedrage Menneskene vilde blive lige saa foragte¬
lig i en Stand som i en anden. Et Par Hofmænd der forsik¬
