hans Pligt, da staaer det ikke i nogen Tiids, Persons eller Hæn¬
delses Magt at formindske hans Værd. Han allene er en stor
Mand, som kand foragte Mængdens Roos og bifald, og kand
finde Fornøyelse i sig selv, uden at trænge til dens Yndest. Det¬
te er vel en meget vanskelig Sag; men det skulde trøste et ære¬
fuldt Gemyt, at det er det høyeste Trin, som den Menneskelige
Natur kand opstige til. Triumph, bifald og Berømmelse ere
kiære for det Menneskelige Sind, men det er endnu en herligere
Fornøyelse, at sige til eder selv, J har gjordt vel, end at høre
det gandske Menneskelige Kiøn erklære og udraabe eder for at
være priisværdig, dersom J selv kand ikke istemme med dem i
eders egne Betragtninger. Saadant et jævnt og uforanderligt
Gemyt kand forlades af nogle ringe og nedrigsindede Efterfølge¬
re, hvis Roos og Høyagtelse har rettet sig efter andre, men han
vil altid holdes i stor Ære af Siæle der ligne ham selv. Eege¬
Træets Greene udstaae alle Aarets Tiders Forandringer, end¬
skiønt dets Blade falde af i Høsten; men disse vil det og faae
igien i det tilkommende Foraar.
De tvende Hunde.
(af Gellert.)
At den, som har de beste Gaver,
Mindst Roos og Yndest ofte haver,
Og at de fleeste holde det
For got, som er aldeles slet;
Sligt Onde see vi alle Dage;
Men
