hans Kones Sælskab, og ellers allevegne den fornøyeligste
Mand i Verden; den største Sludske hiemme, naar ingen u¬
den hans Familie seer ham, men overmaade næt og reenlig
klædt paa alle andre Steder. Ach! min Herre, er det naturligt
at en Mands=Person agter sig et Fruentimmer saa lidet for¬
bundet, der gandske overgiver sig i hans Vold, uden at kunde
indskyde sig for nogen anden Ret end hans egen Eftertanke, at
han kand blive fortørnet, ja grummeligen opirret, fordi mit
Hierte driver Taare af mine Øyne, naar jeg seer ham i en ond
Lune. Jeg begiærer ingen Hielp, og haaber ingen Lindring
uden af ham selv; og dog alligevel han, som viiser baade For¬
nuft og billighed i alle andre Ting, betænker aldrig, at det
kand ikke andet end foraarsage mig den bittre Smerte, som
Elskovs Nidkiærhed fører med sig, at han kommer hiem al¬
leneste for at sove en Ruus ud, og anvender al den Tiid han
er hiemme, ligesom det var ham en Straf. Han forlader al¬
tid sit Huus, ligesom han vilde gaae til Hove, og kommer til¬
bage ligesom han gik ind i et Fængsel. Jeg kunde legge dette
thertil, at efter hans Sælskab og sædvanlige Tale giør han sig
ingen Betænkning over at blive holdt for en ryggesløs Mand,
ihenseende til hans Sæder og Levemaade. Eders egen Jndbil¬
ding vil sige eder nok angaaende den Tilstand jeg som hans Ko¬
ne befinder mig i; og jeg ønsker at J vilde være saa god og fore¬
stille ham, thi han har ikke et ondt Gemyt og læser eder me¬
get, at i det Øyeblik jeg hører ham slaae Døren til efter sig,
saa kaster jeg mig paa min Seng og med mine Taare bader
det Barn han holder saa meget af, ja jeg ofte forskrækker det
med min Hylen; at jeg forbander min Fødsels Dag; at jeg
løber til mit Speyl, gandske badet i Graad og Sorrig, og søger
at skaffe min indvortes Angest Luft, ved at see hvorledes min
egen Jammer bryder ud, ligesom Taarene falde af mine Øyne.
