Jeg havde allerede tænkt paa, førend jeg fik denne Frues
Brev, at betragte denne forskrækkelige Passion i et Fruentim¬
mers Gemyt; og den Smerte hun synes at føle, formindsker
ikke den Lyst jeg havde til at anbefale Ægte=Mænd en meere or¬
dentlig Opførsel, end at foraarsage disse, der elske dem, den
allergrusomste af alle Piinseler, ja hvis Pimnseler vilde formind¬
skes, dersom de ikke elskede dem.
Det er forunderligt at mærke, hvor lidet der giøres af den¬
ne u-udsigelige Forurettelse, og hvor læt Mand=Folk komme i Va¬
ne med at være mindst behagelige, hvor de ere meest forbund¬
ne til at være det. Men denne Materie fortiener en særdeles
Betragtning, og jeg skal i en Dag eller to give agt paa to eller tre
Par lyksalige Ægte-Folks Opførsel, som jeg kiender, førend jeg
fordrister mig til at giøre en ordentlig forfattet Sæde=Lære for
Ægte Folk. Jeg har for det første i sinde at reyse nogle faa
Mule ud af Byen, og der veed jeg hvor jeg skal finde en Mand,
der i agttager alt hvad der kand ventes af en fiin Herre i sin
Pligt som Ægte=Mand. Da han var ung Karl, gjorde over¬
flødige Forretninger ham særdeles skiødesløs i hans Klædedragt;
men nu er der ingen ung Frier paa Jorden, som haver saa nøye
Omsorg for sin Person. Da een spurte ham, hvorfor han var
saa længe om at toe sin Mund, og saa nydelig i at vælge og
bruge sit Lintøy, svarede han, fordi der var et Fruentimmer af
Fortieneste, som er forpligtet til at tage kierligen imod mig, og
det kommer mig til at mage det saa, at hendes Tilbøyelighed
maae følge med hendes Pligt.
Dersom en Mand vilde give sig selv Frihed til at tænke, da
vilde han ikke være saa ufornuftig og ubillig at vente, at Sviir og
Uskyldighed kunde leve i Samqvem med hmanden; eller haabe
