at Kiød og Blod kand bindes til saa stærk en Troeskab, som at
et vakkert Fruentimmer maae blive ved at forbedre sig selv, ind¬
til hun er saa god og følesløs som en Engel, alleneste for at be¬
vare sin Troeskab imod et Beest og en Satyr. Jeg er forsik¬
kret om, at den Frue, som begiærer af mig at jeg for hendes
skyld vil ende et af mine Blade med følgende Brev, tænker at
saadan en Bestandighed er meget ugiørlig.
Mand,
liv meere hiemme. Jeg veed hvor J gjorde Besøgelse Klok¬
ken syv i Torsdags Aften. Den Oberst, som J forbød
mig at tale meere med, er her i Byen.
MARTHA HOUSEVIEE.
Chloris.
(af Gellert.*)
Need af sit Liv, ved Elskovs Nidkiærhed,
Sig Chloris paa sin Seng bedrøvet slengte ned,
Og, for sin Elsker ret at krænke,
Fordi han har engang seet efter Sylvie,
Hun hæftigen til Venus sukkede,
At hun en sagte Død snart vilde hende skiænke.
Maae skee den Bøn var ey saa ivrig meent som sagt.
At elske, være ung, og Døden dog begiære,
Hvem dette synes ey modsigende at være,
Den sig kun slet forstaaer paa Kierlighedens Magt.
